Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj Podcast Por  arte de portada

Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj

Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

Det er ikke kun i dag, at børn bliver forkælet af deres forældre med genstande, der kan kigges på, drejes rundt og rystes med.
For helt tilbage til oldtiden for 4.500 år siden købte forældre legetøj til deres børn, og det ser ud til, at legetøjet blev masseproduceret af professionelle pottemagere. Det peger et nyt studie af danske forskere på, ifølge en pressemeddelelse.
Forskerne fra Nationalmuseet har fundet 19 rangler, der angiveligt er blevet leget med af børn fra oldtidsbyen Hama i Syrien.
Ranglerne er udformet med små hulrum fyldt med småsten eller stykker af ler, som rasler, når man ryster dem.
Derfor kan forskerne ikke udelukke, at legetøjet også kan have haft funktion som et slags musikinstrument.
Oldtidslegetøjet er lavet med de samme metoder, som datidens professionelle keramikere brugte, når de frembragte lerkrukker.
Forskerne vurderer, at legetøjet formentligt har været sat i en form for masseproduktion og solgt på markedet.
"Det viser jo, at forældre i oldtiden elskede deres børn og investerede i deres velvære og sansemotoriske udvikling, præcis som vi gør i dag," forklarer Mette Marie Hald, der forsker i arkæologi på Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Fundet er det største hidtil, når det gælder rangler fra hele det mellemøstlige område. Dog mener forskerne, at der kan være mange flere rangler eller andet oldtidslegetøj gemt under jorden derude.
Derfor håber de, at deres forskning vil kunne gøre det lettere for andre arkæologer at finde flere rangler eller legegenstande i fremtiden.
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones