Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer? Podcast Por arte de portada

Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer?

Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer?

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

 Guano.
En flot spansk ord, der beskriver noget mindre flot - fugleekskrementer eller ja, fuglelort.
På Antarktis, små 1.000 kilometer syd for den sydligste spids af Sydamerika, laver kæmpe kolonier af pingviner så meget guano, at det påvirker klimaet over deres hoveder.
Det viser et nyt studie publiceret i Communications Earth & Environment.
Guano indeholder store mængder ammoniak. Det blander sig med andre gasser og bliver aerosoler - partikler i luften - som bidrager til dannelsen af skyer. Skyerne kan potentielt være med til at holde temperaturen nede lokalt og forhindre, at isen smelter.
På den måde er pingvinernes lort altså med til beskytte dem mod nogle af de klimaforandringer, som igen og igen er udpeget som en trussel for deres levevilkår
"Lortene kan potentielt booste dannelsen af aerosoler med op til 10.000 gange. Det betyder rigtig meget," siger Teis Nørgaard Mikkelsen, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i luftforurening, til Videnskab.dk.
Klimaforskerne bag studiet har endnu ikke noget klart bud på, hvor stor en klimaeffekt det har for Antarktis. Men på baggrund af deres fund mener de, at forskere overser naturlige fænomener såsom dyrelort og dannelsen af skyer, når man regner på belastningen af klimaet i anerkendte modeller.
På den Antarktiske Halvø er temperaturen sølle to grader i gennemsnit - om sommeren. Halvøen ligger fjernt fra menneskelig civilisation og er i det hele taget ikke et særligt ideelt levested for særligt mange dyr.
"Der er ikke meget liv. Men ude i havet er der fisk og plankton," fortæller Teis Nørgaard Mikkelsen.
Pingvinerne lever af fiskene, som lever af plankton. Men planktonet har også en anden væsentlig funktion i denne sammenhæng: Det udsender en gas kaldet dimethylsulfid (DMS).
DMS bliver til svovlsyre i atmosfæren. Når den blandes med ammoniak og dimethylamin (DMA) gas fra pingvinlort, skabes der aerosoler - partikler i luften.
Disse aerosoler er klynger af kondens på jagt efter vand. Man kan tænke på dem som en slags vand- og fugtmagneter. De suger vand og fugt til sig og kan blive så tykke og tætte, at de kan danne lyse skyer.
"Det er ikke så mystisk, det de beskriver," siger Teis Nørgaard Mikkelsen om indholdet i den nye videnskabelige artikel.
"Det er et naturfænomen, som formentlig også kunne ske, hvis man lagde en masse kolort ud på det samme område i Antarktis."
De lyse skyer, som pingviner er med til at danne, kan reflektere sollys tilbage ud i atmosfæren og dermed sænke temperaturen lokalt.
Klimaforskerne bag studiet kan ikke sige meget om, hvor stor betydning det har for klimaet i Antarktis. Heller ikke lokalt for det lille undersøgte område på halvøen, hvor der lever omkring 90.000 pingviner. Men:
"Generelt har skyer en afkølende effekt på det globale klima, og derfor er hypotesen, at forbindelsen mellem pingviner og skyer også kan føre til afkøling af klimaet i Antarktis," skriver Matthew Boyer, der er hovedforfatter til studiet, på mail til Videnskab.dk.
I første omgang har de bevist, at det sker. Og sandsynliggjort, at det potentielt kan have en stor betydning.
Men kun i særlige områder.
Teis Nørgaard Mikkelsen forklarer, at miljøet og naturen i Antarktis er unikt i den forstand, at der er få mennesker og mindre luftforurening end for eksempel i Danmark.
"Hvis den samme mængde guano var til stede på dansk landbrugsjord eller en dansk kyst, ville vi sandsynligvis ikke kunne måle en effekt. Der er så mange andre forureninger her, der spiller en større klimatisk rolle," siger Teis Nørgaard Mikkelsen.
Ligesom Teis Nørgaard Mikkelsen mener forskerne bag det nye studie ikke, at det vilde er, at fænomenet sker helt naturligt. Mennesker som landbrugsdyr og planter påvirker det klima, de lever i.
Matthew Boyer og kollegerne mener, at den væsentlige lektie er, at dataen ikke indgår i gængse klimamodeller.
Her antager man i stedet, at ammoniakniveauet er meget lavt i Antarktis, fordi der ikke er landbrug eller andre kilder til ammoniak.
Modellerne overser ...
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones