Knækker Kina kurven? Landets CO2-udledninger er begyndt at falde Podcast Por  arte de portada

Knækker Kina kurven? Landets CO2-udledninger er begyndt at falde

Knækker Kina kurven? Landets CO2-udledninger er begyndt at falde

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

Dagens gode klimanyhed finder vi hos verdens største CO2-udleder Kina.
For en ny analyse viser, at Kinas CO2-udledninger er begyndt at falde som følge af den grønne omstilling i landet.
Det skriver New Scientist.
Baseret på officielle tal fra Kina viser analysen, at landets CO2-udledninger er dykket med 1 procent de seneste 12 måneder, selvom der forbruges mere energi.
Det vidner om, at Kinas massive investeringer i vedvarende energikilder har givet pote, ifølge analysen, der er udgivet for klimamediet Carbon Brief.
De seneste år er Kinas blevet kaldt den nye grønne supermagt på grund af udbygninger af sol og vind, og at flere folk kører i elbiler.
Udviklingen kan også tilskrives et fald i den CO2-tunge cement- og stålproduktion.
Hvis den positive udvikling fortsætter, kan det potentielt betyde, at Kina har passeret plateauet for sine drivhusgasudledninger. Dermed vil Kina være flere år foran sit klimamål i 2030.
Fordi udledningerne kun er faldet med én procent fra den seneste top, kan de imidlertid risikere at stige igen. For eksempel hvis en varm sommer betyder, at der skal skrues op for energitung aircondition.
Samtidig kan Trump-administrationens toldsatser rokke ved fremskrivningerne for Kinas drivhusgasudledninger, siger Lauri Myllyvirta, der står bag analysen, til New Scientist.
På længere sigt står Kina overfor at skulle udbygge endnu mere grøn energi, hvis landet skal følge med efterspørgslen.
"Det globale klimas skæbne afhænger ikke af, hvad der sker i Kina denne sommer. Men den afhænger i høj grad af, hvad der sker med Kinas udledninger de næste år og det næste årti," siger Lauri Myllyvirta, der er analytiker ved Centre for Research on Energy and Clean Air.
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones