Danske Hjerter Podcast Por Bo Østlund arte de portada

Danske Hjerter

Danske Hjerter

De: Bo Østlund
Escúchala gratis

Acerca de esta escucha

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Hver ONSDAG kan du høre en spændende og unik samtale med en dansker bosat et sted på kloden - disse episoder handler ikke mindst om udlængsel, drømme, mod, identitet, savn rastløshed og rodløshed - men naturligvis portrætteres de spændende danskere, som jeg taler med, også.

2.
Hver FREDAG kan du høre en lang samtale - ofte opdelt i flere dele over de kommende dage - hvor jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

3.
Og DERUDOVER lægger jeg nye episoder og nye AKTUELLE samtaler op, når jeg bliver berørt at noget på sociale medier eller hvad der sker i den daglige nyhedsstrøm. Disse samtaler er både med kendte og ukendte danskere.

God fornøjelse og tak for interessen!

© 2025 Danske Hjerter
Ciencias Sociales
Episodios
  • Jeg blev efterladt alene med sorgen over Helges død - Martha, del 1
    May 23 2025

    Martha blev født i 1964 og voksede op på landet på en gård med 32 køer samt grise, heste, høns, ænder og katte.

    Samt to forældre og en tre år ældre storebror, som hed Helge.

    I 1977 styrtede Marthas verden i grus. , da hendes 15-årige storebror Helge blev dræbt i trafikken.

    Men Martha og hendes lillesøster, som senere var kommet til, var ikke med på sygehuset for at sige farvel, da man slukkede for respiratoren, og de måtte heller ikke komme med til deres bror begravelse.

    De blev heller ikke trøstet af deres forældre.

    Helge var bare væk.

    *

    Hendes forældres mantra har altid været 'Når bare vi knokler, så glemmer vi alt'.

    Men smerten, sorgen over hendes bror og uvisheden hvor han er henne, har altid siddet i Martha - for at miste, uden at være en del af det, er mærkeligt, forfærdeligt og afmægtigt.

    Det mærkede Martha ikke dengang, men det til hende kom meget, meget senere - og da hun skulle føde første barn, fik hun en fødselsdepression.

    'Om natten havde jeg mareridt. hvor jeg drømte, at jeg blev spist af rotter, kaniner, mus, myg og græshopper ...'

    *

    Marthas fødselsdepression rakte langt dybere end hendes nyfødte barn. Der var noget eksistentielt som hun den dag i dag stadig ikke forstår.

    ‘Jeg var så marineret i min mor, at jeg var ægtefælle som min mor, holdt hus som min mor, planlagde som min mor.

    Når jeg sagde til min mor, at jeg ikke kunne finde ud af at være mor var parolen:

    'Vil du så holde op med dit skaberi. Du har verdens bedste mand og kønneste baby!'

    Og så parerede Martha ordre.

    Også da hendes mor insisterede på at planlægge Martha bryllup, så hun følte, at hun var gæst til sin egen fest.

    *

    Denne samtale med Martha Emelie Sommer er i to dele.

    Del 2 kan du høre om få dage i episode nummer 75 af Danske Hjerter.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Here Today'/Paul McCartney (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Aura'/Martin Landh
    (Epidemic Sound Music License)

    Más Menos
    1 h y 12 m
  • Min storebror begik selvmord for øjnene af mig - hvem griber mig?
    May 19 2025

    Vilja vågnede på sofaen i stuen i sin lejlighed i Silkeborg ved 04-tiden om natten ved lyden af noget, som lød som vanddråber.

    Først troede hun, at hendes storebror Kent, som havde lånt hendes soveværelse, var på toilettet.

    Men lyden fortsatte.

    Og da hun åbnede døren, fandt hun ud af, at det var hans blod, som silede fra sengen og ned på gulvet.

    *

    I denne episode af DANSKE HJERTER skal du møde en kvinde fra Søhøjlandet, som i en alder af bare 25 år har haft alt, alt for mange traumatiske oplevelser og lidt alt, alt for mange tab.

    Vilja Dahl Pedersen voksede op i Ry med en alkoholisk mor, som drak under hele hendes barndom, og da hun var bare fem år gammel, blev hendes forældre skilt.

    I 2017, da Vilja var 17 år gammel, fik hendes mor en blodprop i hjernen, så hun ikke siden har kunnet kommunikere, og i 2018 efter fandt Vilja ud af, at hun havde en anden biologisk far, end hun altid havde fået fortalt af sine forældre.

    I 2021 mistede hun begge hendes elskede og vigtige bedsteforældre inden for kort tid, natten til den 19. september 2022 begik hendes psykotiske storebror Kent selvmord for øjnene af hende i Viljas lejlighed i Silkeborg - og i 2023 døde også hendes biologiske far, hun havde fundet fem år forinden.

    *

    Men hvor meget kan og skal en 25-årig kvinde gennemgå?

    Og hvorfor har Vilja selv skullet opsøge og opfinde hjælp til at komme videre og overlive i sit eget liv efter fem kæmpestore tab på bare fem år?

    'Jeg er ikke blevet grebet', siger hun.

    'Jeg har skullet gribe mig selv ...'

    *

    På etårsdagen for sin storebrors død skrev Vilja - som er professionel fodboldspiller - blandt andet på Facebook:

    ‘Jeg mindes dig hver evig eneste dag.

    Jeg mindes dig, når det regner, når jeg ser 'Bjørnebrødre' eller 'Scooby-Doo', når jeg ser det tøj, som du altid gik med, hører de sange, du elskede, går ture i skoven, ser en hund, hører dit navn.

    Jeg tænker på dig så snart, mørket falder på, og når jeg er alene. Du er der bare hele tiden. Jeg håber, at jeg med tiden kan finde en mindedag, men indtil videre er det hver dag, for du var min eneste fuldblods-søskende og så var du min bedste ven.

    Jeg savner dig så meget, min Kenti. For mig findes der ikke større kærlighed end den, som vi havde for hinanden.

    Nu skal jeg bære på den kærlighed for mig selv, men med troen på, at du er deroppe et sted.

    Så jeg bliver ved med at mindes dig i regnen, i hunden, i filmen, i sangene og i fuglen, som flyver højt op over vandet ude i skoven.

    Jeg elsker dig.

    Scooby doo be doo, du er min ven.’

    *

    Hvis du, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

    De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

    For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

    Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Læs mere om mig her:

    Más Menos
    1 h y 30 m
  • Vinduet til verden: Min mor blev myrdet på Aalborg Banegård
    Apr 22 2025

    Torsdag aften den 22. november 1984 sagde Kirsten farvel til sin yngste søn Michel på 10, før hun skulle tage nattoget klokken 22.30 fra Aalborg til København, hvor hun skulle besøge en veninde.

    De bad aftenbøn sammen, inden hun kyssede ham farvel - men Michel kunne mærke, at noget ville gå galt.

    Og det gjorde det.

    *

    Samme aften blev den 41-årige lærer Kirsten Færch Thorup - fraskilt mor til fem børn - myrdet på brutal vis med mange knivstik på dametoilettet på Aalborg Banegård.

    Efter seks falske tilståelser fra nordjyske mænd blev drabet først opklaret 13 år senere - i 1997 - da et 34-årigt postbud uden kriminel fortid meldte sig selv.

    Den 34-årige havde haft dårlig samvittighed siden drabet, og han endte med at gå med sin nye kæreste og hendes far på politigården for at tilstå.

    Den 25. september 1998 blev det aalborgensiske postbud idømt otte års fængsel for banegårdsdrabet. Der skulle således gå 14 år, før der blev sat endeligt punktum i sagen.


    *

    I dagens episode af serien ‘Vinduet til verden’ taler jeg med Kirstens søn Michel, som fortæller, hvordan drabet på hans mor kom til at påvirke hans liv - men det er også en samtale om kærlighed, spiritualitet, tro, værdier, overlevelse, livsvalg - og om meningen med livet.

    Og det er en samtale om at lære at miste.

    Michel fortæller blandt andet om den krise, som han blev ramt af som 19-årig, hvor han var tæt på at begå selvmord.

    I dag er Michel 51 år gammel, og han har de seneste 15 år boet og undervist i Kina.

    Men nu vil han atter hjem til Danmark.

    *


    Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele Danske Hjerter i hele dit netværk, så mange nye får øje på podcasten, som nu består af hele 72 episoder.

    Så fortæl din familie, dine venner, dine naboer og dine eventuelle kolleger om Danske Hjerter - og jeg vil endelig også være glad, hvis du vil abonnere på Danske Hjerter, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    Det er helt gratis.

    *

    Jeg håber, at du vil medvirke til, at Danske Hjerter kan fortsætte.

    Helt gratis og ikke gemt bag betalingsmure.

    Nyder du podcasten, så vil jeg sætte fantastisk stor pris på, om du vil støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, som er mit lille bidrag til en verden, hvor vi forstår hinanden bedre.

    *

    Du kan blandt andet støtte på denne adresse:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Du kan også støtte på mobilePay på dette nummer: 21.22.23.64

    Vil du hellere støtte på anden vis, så send en mail til mig på

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Jeg tilbyder i øvrigt nu også en helt speciel form for walk and talk, som du kan få med hjem i hej lydkvalitet bagefter og sågar lave til din egen podcast.

    Den foregår i den smukkeste natur.

    Læs meget mere herom på Facebook-siden med navnet:

    Walk & Talk med Østlund

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'Det Er I Dag Et Vejr'/Kim Larsen (KODA-licens)
    'The Golden Feast'/Chuantong Orchestra (KODA-licens)
    'Traveling Back'/Roots and Recognition
    'On a Boat to China'/Sight of Wonders
    (Epidemic Sound Music License)



    Más Menos
    1 h y 12 m
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones