Episodios

  • Del 2 – Efterlivet med Jan Hellesøe
    Jun 26 2025

    Efter døden vil Jan Hellesøe fødes på ny som den nye JANtelov – og som den manipulator, han er, vil han så trænge ind i alles hjerner og fortælle dem, at de er gode nok, som de er.


    Og så stiller jeg Jan nogle af jer lytteres gode spørgsmål: Har han nogensinde hypnotiseret nogen og derefter fortrudt det? Kan han hypnotisere sig selv – og hvordan? Og kan man blive hypnotiseret gennem tv'et?


    Dette er sæsonens sidste afsnit – rigtig god sommer ☀️

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    27 m
  • Del 1 – Én dag tilbage med Jan Hellesøe
    Jun 24 2025

    Vi slutter sæsonen af med den skønne Jan Hellesøe, som jeg var så heldig at krydse veje med meget tidligt i min karriere. Vi starter gensynet ud med en snak om kaffe, for Jan er ikke så imponeret af den instant-kaffe, jeg serverer.


    I afsnittet deler Jan nogle af de usandsynlige kapitler af sit liv: Hvordan han som 13-årig begyndte at optræde, og hvordan han — helt tilfældigt — endte som privat illusionist for selveste Hilton-familien i Los Angeles. En oplevelse, der udefra set virkede glamourøs, men som førte til en periode med depression og eksistentiel tvivl.


    På sin sidste dag skal Jan have en morgen-cortado og en citronmuffin på den lokale café i Sønderborg – og så bliver det måske dagen, hvor han tager shorts på? Noget, som ellers aldrig sker!


    Rigtig god lytter 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Jan Hellesøe. Del 2 udkommer torsdag den 26. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    1 h
  • Del 2 – Efterlivet med Mille Dinesen
    Jun 19 2025

    I efterlivet befinder Mille Dinesen sig på en sky sammen med ingen ringere end Master Fatman og Barry White. Musik har nemlig spillet en afgørende betydning i Milles liv, og derfor dj'er hun også i himlen, så hun er sikker på, at der kommer god musik ud i atmosfæren.


    Vi vender også tilbage til Milles søn, Eddie, og de rørende ord, han sagde til hende forleden: "Jeg vil gå ingen steder uden dig".


    Som altid runder vi af med jer lytteres gode spørgsmål til Mille: Hvad er det mest grænseoverskridende, hun har gjort som skuespiller? Hvilken karakter drømmer hun om at spille? Og er der en rolle, hun fortryder?


    Dette er del 2 af afsnittet med Mille Dinesen. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    26 m
  • Del 1 – Én dag tilbage med Mille Dinesen
    Jun 17 2025

    Mille Dinesen fik sit store gennembrud som "Nynne" kort tid efter, at hun blev færdiguddannet skuespiller. Fra den ene dag til den anden blev hun et kendt ansigt, og rollen som den klodsede single klæbede efterfølgende til hende på både godt og ondt. Mille fortæller her, hvordan hun i en årrække blev nødt til at lægge afstand til Nynne – men at hun i dag ikke er afvisende for at tage hende op igen.


    Vi taler også om, hvordan Mille bag kameraet har kæmpet en lang og sej kamp gennem 12 år for at blive mor til sin nu 7-årige søn Eddie: om de hårde hormonbehandlinger midt i tv-optagelser og premierepres og om det surrealistiske tidspunkt, hvor hun endelig blev gravid.


    På sin sidste dag starter Mille ud med en badetur og hjemmebagt brød med syltetøj, som minder hende om barndommen. Og så bliver der ellers dækket op til fest på et slangeformet bord ude i haven.


    Rigtig god lytter til et skønt afsnit! 🎧



    Dette er del 1 af afsnittet med Mille Dinesen. Del 2 udkommer torsdag den 19. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    58 m
  • Del 2 – Efterlivet med Morten Kirckhoff
    Jun 12 2025

    Morten er af den overbevisning, at der findes en særlig ånd mellem mennesker – en forbindelse, som kan opstå i flygtige øjeblikke og leve videre, selv efter at vi har sagt farvel. Jeg spørger Morten, om han frygter døden, og hans svar er ærligt og fint: Han frygter ikke døden som sådan, men dét, der virkeligt skræmmer ham, er sygdom – såsom hans fars Alzheimers.


    Til slut stiller jeg også jer lytteres gode spørgsmål til Morten: Hvad gjorde det ved hans rejselyst at få børn? Hvilke forholdsregler tager han, når han rejser? Og bliver han og Jan Elhøj aldrig syge af de ting, de spiser på deres ture? 🤷‍♀️


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 2 af afsnittet med Morten Kirckhoff. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    30 m
  • Del 1 – Én dag tilbage med Morten Kirckhoff
    Jun 10 2025

    Det hele begyndte, da Morten Kirckhoff som 14-årig rejste alene til Mellemøsten på udveksling. Oplevelsen med at bo hos en israelsk familie og smage hummus og oliven for allerførste gang blev starten på en livslang kærlighed til verden – og en følelse af at have fået nøglen til universet. Siden da har Morten sat prikker på sit verdenskort i alle verdenshjørner, og blandt andet derfor er han blevet optaget i den eksklusive Eventyrernes Klub gennem et hemmeligt ritual, som han desværre ikke kan løfte sløret for.


    Derimod kan Morten godt dele historier fra sine rejser med partneren Jan Elhøj, og han giver os her et kig bag kulisserne på deres tv-program "Nul Stjerner". Vi taler også om mod, og hvordan man bliver et mere modigt menneske.


    Modsat hvad man kunne tro, så skal Morten ikke ud at rejse på sin sidste dag. Derimod skal han prøve ting, som han aldrig har prøvet før. Hvilket blandt andet involverer nogle rusmidler og en tatovering. Og så siger jeg ikke mere!


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Morten Kirckhoff. Del 2 udkommer torsdag den 12. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    1 h
  • Del 2 – Efterlivet med Freja Kirk
    Jun 5 2025

    Da Freja bliver spurgt, hvor hun er efter livet, henviser hun til det grønlandske begreb "Sila". Sila er ikke en gud, men en følelse – af naturen og af at være del af noget større. Og Freja beskriver, hvordan hun oplevede Sila efter sin nylige koncert på Grønland, hvor både hun og flere fra bandet begyndte at græde.


    Jeg deler naturligvis også jer lytteres søde beskeder med Freja, og her bliver det tydeligt, hvor stort et indtryk Freja og hendes musik sætter på andre mennesker ❤️


    Dette er del 2 af afsnittet med Freja Kirk. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, er det et godt sted at starte.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    23 m
  • Del 1 – Én dag tilbage med Freja Kirk
    Jun 3 2025

    Som 12-årig mærker Freja Kirk for første gang magien mellem sig selv og publikum, efter at hun til en skoleoptræden bliver mødt af stilhed og derefter klapsalver fra gymnastiksalen efter sin sang.


    For et par år siden gennemgik Freja to store omvæltninger i sit liv: Hun gik igennem et meget offentligt brud med sin ekskone, og så fik hun fjernet sine bryster – noget, hun ubevidst havde taget tilløb til gennem det meste af sit liv. Jeg taler med Freja om den hårde og langvarige sorgproces efter bruddet, og om den svære rejse tilbage til sig selv – helt ned til at skulle finde ud af, hvilken pizza hun egentlig selv kunne lide... Og så sætter Freja ord på, hvordan dét at få fjernet sine bryster faktisk har åbnet op for nogle mere feminine sider hos sig selv.


    Vi taler også om Frejas nylige rejse til Grønland, og hvordan det føles at være dét forbillede for andre, som hun selv har manglet.


    Rigtig god lytter! 🎧


    Dette er del 1 af afsnittet med Freja Kirk. Del 2 udkommer torsdag den 5. juni.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    51 m