Hanneli læser højt af digte skrevet af den spanske digter og nobelprismodtager Juan Ramón Jiménez – digte der kredser om det at være menneske, om det at lytte indad, give slip og træde over tærsklen til noget ukendt.

Poesien bliver en slags meditation. En bevægelse ind gennem en indre portal. Først hengivelsen til sproget – så afkaldet. Som om ordene både viser vej og peger ud over sig selv.

I 1940’erne oplevede Jiménez en dyb indre krise – kreativt og menneskeligt. Han trak sig tilbage til stilheden og naturen i Pyrenæerne. Her, i tre måneders alenetid, retreat, vendte poesien tilbage i en ny form: mere nøgen, mere stille, mere sand.

I denne oplæsning inviterer Hanneli ind i netop denne form for poesi – som videregivelse. Som portal. Som enkelhed - nøgent nærvær.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Normalt forsøger vi at holde os vågne under en kropsscanning. Denne guidning derimod forsøger at støtte os i at falde i søvn.

Peter fortæller at de i hans familie havde en fast falde-i søvn-hilsen: 'Godrolig nat'. Ordene og musikken har her fra begyndelsen kurs mod netop dette: en god og rolig nats søvn. Mod søvnens helende, genopbyggende og livsbekræftende hvile.

Peter begynder med at foreslå at vi viser omhu for nattens fysiske omgivelser, for sengetøjet, for dynen, for selve sengen. Derefter kommer Torbens bas ind med et blidt gentaget og stilfærdigt varieret tema, som en lavmælt nynnet godnatsang. Vi bliver støttet i at tage afsked med dagen der er gået, med dens lys og dens mørke, for at vende os indad mod søvnen, mod hjertet som er det sted vi alle falder i søvn fra.

Herefter bevæger instruktionerne og musikken sig gennem kroppen, gradvist langsommere, stadig mere stille, som for med så lidt indblanding som mulig at ledsage os ind mod den dør hvor vi giver slip og glider ind i søvnen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Denne guidning beskriver hvordan man meditativt kan forholde sig når man er ramt af smerte som migræne og hovedpine.

Fysisk smerte kan være en ekstremt udfordrende livsomstændighed. Og en af de sværeste betingelser at praktisere under.
Alligevel har mange erfaret at kan man samle styrke til at møde smerte med selvomsorg og opmærksomhed, kan der vise sig muligheder for at arbejde med ubehaget.

I disse instruktioner foreslår Hanneli konkrete øvelser, ting man kan gøre, som forskellige måder at øge opmærksomheden på kroppens periferi for på den måde at fordele og mildne den opspænding som næsten altid ledsager smerte.
Hun beskriver også en holdning: I den forsøger man, i det omfang man finder mod og kræfter til det, at møde smerten. At vende sig mod den i stedet for at vende sig bort fra den.

Begge strategier, øvelserne og nærværsholdningen, hviler på selvomsorg. På en forståelse af at hvis smerte, i hvert fald nu og her, er en del af virkeligheden, er det at tage vare på den, ved både at rumme den i bevidstheden og ved nænsomt at forsøge at arbejde med den, en måde at skabe lindring på som på sigt kan ændre ens holdning til lidelse.

Denne guidning omtaler specifikt migræne - men er muligvis anvendelig også ved andre former for smerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Femte trin

Vi er her nået til femte og sidste trin i Martin Guldbergs præsentation af de første praksisvejledninger fra den berømte buddhistiske grundtekst Ānāpānasati Sutta, som stammer fra den buddhistiske kanon, det vil sige den store tekstsamling på sproget pali som tilskrives den historiske buddha.

På de fire tidligere trin hjalp Martin os til:

1. at bevidstgøre åndedrættet

2. at mærke vejrtrækningens kvaliteter

3. at følge vejrtrækningens faser

4. at holde punkt 1 – 3 i bevidstheden og samtidig mærke kroppen.

Vi er nu nået til femte og sidste trin:

BEROLIGENDE NEUTRALITET

Det femte trin i fordybelse af nærværet – som altså er det femte og afsluttende trin i vores lille serie - beskriver en effekt af mindfulnesstræningen, nemlig kroppens beroligelse.

I Ānāpānasati Sutta beskrives dette således (frit oversat): ”Idet jeg ånder ind, beroliger jeg kroppen. Idet jeg ånder ud, beroliger jeg kroppen.” Formuleringen kunne lede os til at tro, at der er tale om en aktiv handling, altså at vi skal gøre noget for at berolige kroppen. Men der er snarere tale om en effekt af at vi, som beskrevet her, trinvist har øget og fordybet bevidstheden om vejrtrækningen.

Selv om det ikke er ekspliceret i teksten, er der nemlig en bagvedliggende præmis om, at nærværet er neutralt i alle dele af denne træning. Med andre ord forsøger vi at undgå at manipulere med oplevelsen af åndedrættet og kroppen. Vi iagttager neutralt – men interesseret, ja nysgerrigt - en naturlige udfoldelse og sansning af åndedrættet og kroppen.

Den neutrale indstilling er essentiel, blandt andet fordi den løsner vores bundethed til det, vi er nærværende omkring. På længere sigt giver indøvelse af denne indstilling en langt større frihed og manøvredygtighed i livets forhold generelt.

I forhold til kroppen er det en erfaring, at den beroliges gennem vedholdende neutral iagttagelse. Det sker måske ikke i begyndelsen - men på længere sigt vil et vedholdende neutralt nærvær berolige kroppen. Og den rolige krop er tæt forbundet med det fysisk at føle sig godt tilpas. Og det der vejen ind mod en dybere kontakt med os selv.

På dette trin fokuserer vi nærværende både på åndedrættet og kroppen. Med neutralitet. Som på sigt vil føre til større og større afspænding. Som så på længere sigt føre til en dybere og dybere ro i kroppen.

Foto: Ulrich Hald

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Fjerde trin

I ordet ’åndedræt’ indgår ’ånd’ som peger ind mod det dybeste i os selv.

I denne serie på fem trin, følger Martin Guldberg os gennem de første stadier af den bevidstgørelse af åndedrættet som er beskrevet i den klassiske buddhistiske tekst Ānāpānasati Sutta, ’åndedræts-nærværs-instruktion’.

I de første trin gjorde vi os åndedrættet bevidst, gjorde os klart at vi trak vejret.

Vi undersøgte dernæst nogle af vores vejrtræknings kvaliteter, spurgte eksempelvist os selv om vi åndede hurtigt eller langsomt.

På tredje trin fulgte vi en hel åndedrætscyklus med opmærksomheden, så og mærkede indåndingens start og fulgte derefter bevægelsen til dens afslutning og derefter på samme måde med udåndingen.

Vi er nu kommet til fjerde trin:

AT MÆRKE KROPPEN

Øvelse nummer fire fokuserer på den anden oversættelse af trin tre i Ānāpānasati Sutta. Det er nok den mest anvendte, og her udvides fokus i forhold til de tidligere trin. Idet den praktiserende ånder ind og er nærværende om åndedrættet som beskrevet i de tidligere trin, udvides opmærksomhedsfeltet nu også til at omfatte kroppen.

Det kan være vanskeligt at mærke hele kroppen på én gang. Derfor har man i flere træningssystemer anvist en trinvis inddragelse af kroppen i nærværet. For eksempel gav den indiske lærer, S. N. Goenka, i sit vipassanā-træningsprogram særlig opmærksomhed til en trinvis inddragelse af kroppen gennem kropsskanning. Man kan således inddele denne træningstilgang i først en trinvis inddragelse af nærvær med kroppen, og dernæst – når man behersker den trinvise tilgang bedre – en fuld inddragelse af bevidstheden om kroppen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Tredje trin

Martin Guldberg præsenterer os i denne serie på fem enkle øvelser for en 2000 år gammel vej til fysisk og psykisk ro.

Øvelserne følger de første fem trin af den berømte tekst Ānāpānasati Sutta som er et berømt og elsket buddhistisk grundskrift.

Ānāpānasati Sutta er sanskrit og betyder ordret ’åndedræt-nærværs-instruktion’.

I de to første trin gør man sig klart at man trækker vejret, bliver altså helt enkelt bevidst om åndedrættet.¨

I andet trin øger man opmærksomheden ved at undersøge nogle af vejrtrækningens kvaliteter, er den for eksempel dyb eller overfladisk, fri eller kontrolleret, hurtig eller langsom.

Herfra går man så til tredje trin:

AT FØLGE ÅNDEDRÆTTETS FASER

Dette trin i Ānāpānasati Sutta kan oversættes på to måder – vi vil lade os inspirere af begge måder.

Denne tredje øvelse fokuserer på den første af disse. Her prøver man opmærksomt at følge indåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. På samme måde prøver man at være nærværende om udåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. Ved på denne måde at inddrage tidsdimensionen mere eksplicit inviteres den praktiserende til at holde fokus i hvert øjeblik af åndedrætsprocessen. Man er stadig nærværende om, at man ånder ind, når man ånder ind, og at man ånder ud, når man ånder ud. Man er også stadig bevidst om åndedrættets beskaffenhed. Når tidsdimensionen inddrages, altså nærværet med hvert øjeblik af åndedrætsprocessen, kan fokus og nærvær øges yderligere.

Foto: Ulrich Hald

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

En vej til ro - Ānāpānasati Sutta · Andet trin

Denne enkle øvelse er andet trin i Martin Guldbergs lille øvelse på fem trin, bygget op over den 2000 år gamle buddhistiske tekst Ānāpānasati Sutta.

Første trin bestod helt enkelt i at gøre sig klart at man trækker vejret – at føre bevidsthed til åndedrættet.

Når dette lykkes, kan man gå videre til følgende andet trin:

AT SKÆRPE NÆRVÆRET

I andet trin skærpes nærværet med åndedrættet. Den praktiserende inddrager flere detaljer ved åndedrættet i opmærksomhedens fokus. Er udåndingen dyb eller overfladisk? Er indåndingen dyb eller overfladisk? Føles vejrtrækningen fri eller hæmmet? Hurtig eller langsom?

Andet trin kræver således et skærpet nærvær, hvilket hjælper til, at den praktiserende kan øge og udvide opmærksomhedens fokus.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

En vej til ro - Ānāpānasati Sutta.

I denne lille sekvens på fem øvelser tager Martin udgangspunkt i en berømt og elsket 2000 år gammel tekst fra den buddhistiske kanon, nemlig Ānāpānasati Sutta.

En tidløs og krystalklar vejledning i, ved bevidstgørelse af åndedrættet og dets forbindelse med kroppen, at bevæge sig mod kropslig og psykisk ro.

Ānāpānasati Sutta er sanskrit og betyder ordret ’åndedræt-nærværs-instruktion’.

Man kan spørge hvorfor vi her vælger at tage udgangspunkt i en tekst som er 2000 år gammel.

Til det er der flere ting at sige: For det første fordi teksten er så klar og præcis. Der er noget fascinerende ved at mennesker for så længe siden har formuleret praksis på en måde som den dag i dag på en måde ikke kan siges bedre.

Og ikke alene er det fascinerende. Det minder os også om at det vi i øvelser som disse giver omsorg, det vi kultiverer, sandsynligvis ikke er bundet til en bestemt tid og en bestemt kultur. Snarere retter denne træning sig mod fundamentale menneskelige muligheder: Vores medfødte talent for at være bevidste, for at mærke vejrtrækningen, for at sanse kroppen med vågenhed og nysgerrighed.

Og så er Ānāpānasati Sutta en berømt tekst.

I hvilken der beskrives 16 trin i fordybelsen af nærværet – hvoraf vi her koncentrerer os om de første trin.

Nærværstræning er i udgangspunktet let både at beskrive og forstå.

I praksis er det dog også let at blive distraheret og gå ad vildveje.

Her kan så en trinvis beskrivelse hjælpe med til, at man bedre kan orientere sig i, hvad der er kaldet på i fordybelsen af nærværet.

Første trin: FOKUS OG DISTRAKTION

Det første trin i nærværstræning er i næsten alle graduelle beskrivelser øvelsen i at samle opmærksomheden.

Typisk er den almindelige, dagligdagsopmærksomhed adspredt. Den hopper fra tanke til tanke eller fra tanke til følelse til kropsfornemmelse. Eller den springer mellem fortid, fremtid og et kommentarspor til her og nu.

Derfor trænes først evnen til at holde et fokus. I forhold til åndedrættet betyder det slet og ret, at den praktiserende forsøger at være bevidst om indåndingen, når der åndes ind.

På samme måde trænes nærvær med udåndingen, når der åndes ud. Hver gang man opdager, at man har sluppet fokus på henholdsvis indånding og udånding, genetablerer man dette fokus. Når man er i stand til at holde fokus i længere tid uden distraktion (måske cirka to minutter), kan man gå videre til næste trin.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk