Episodios

  • Afsnit 16 - Hemmelige steder under besættelsen
    Jun 24 2025

    I dette afsnit taler vi med historiker Christian Aagaard, der i 2024 udkom med bogen 111 steder fra besættelsestiden du skal se. Vi taler om alt fra Danmarks store attraktioner, som frihedsmuseet, til den tunge vandretur til henrettelsespladsen ved Mindelunden og til et meget hemmeligt sted i Jylland, ingen kender til, men som har haft en stor rolle under anden verdenskrig.

    Vi spørger også om, hvordan det rører de yngre generationer i dag, og om hvad der har rørt forfatteren mest under bogens skriveproces.

    Más Menos
    27 m
  • Afsnit 15 - Bag disken i mere end 35 år
    Jun 17 2025

    I dette afsnit er vi på besøg i Charlottenlund bog og ide, for at tale med Anja Schou, der har været boghandler flere forskellige steder i København, i mere end 35 år. Vi taler om den forandring boghandlen har undergået, siden H.C. Andersen diskuterede litteratur i boghandlen til i dag, hvor Bog & Ide nærmest har udkonkurreret alle andre kæder. Anja fortæller hvilke genre der sælger bedst i dag og hvorfor, hun fortæller også, hvordan hun har mærket skiftet fra faste priser, hvor bøger udelukkende kunne købes hos boghandlere, til et liberaliseret marked med frie priser. Vi får også et overraskende svar, når Anja fortæller hvad der er sket med branchen. Overraskende i forhold til andre boghandleres mening. Lyt med og hør en ægte bog entusiast tage temperaturen på sin egen hverdag.

    Más Menos
    27 m
  • Afsnit 14 - Bogens vej til boghandlen og Dirch Passers jokes
    Jun 10 2025

    I dette afsnit fortæller vi, hvordan bøgerne finder vej ud i boghandlen lige fra mødet med redaktøren på forlaget til den færdige bog ligger til salg i butikkerne. Det er bestemt ikke så kedeligt som det lyder, og der er smæk på anekdoterne. Vi taler om Dirch Passers eneste bog, han selv har skrevet, der netop er udkommet i ny udgave og om romanen Ole af reklamemanden Carsten Kaag.

    Til sidst kommer der endnu et par anekdoter fra bøgernes verden bl.a. om en fejlslagen ekspedition og et spil, der bliver solgt ud af det blå.

    Más Menos
    28 m
  • Afsnit 13: Christine Gliese: Haven håbet og kærligheden.
    Jun 3 2025

    I dette afsnit har vi besøg af Christian Gliese, der er kæmpe haveentusiast, og elsker af natur.

    Vi taler om den langsommelighed, naturen arbejder under, som måske slet ikke passer til den gængse haveejer, der vil have alt til at gro hurtigt. Hun fortæller om begejstringen ved det lille mirakel det er når der dukker en lille plante op af jorden, som hun selv har sået og ventet på. Hun fortæller også om, at naturen er sin egen herre og for den er det ligegyldigt, hvor ondt du har i sjælen eller hvilke traumer du bærer rundt på. Den er større end dig, så selv om du føler dig lille eller ydmyg overfor den, så kræver den vand og gødning og det at arbejde med jord, gør at du kommer ud af hovedet og ned i kroppen og ind i naturen og oplever den store kærlighed naturen giver tilbage. Dette kan du læse meget mere om i bogen, Haven, håbet og kærligheden.

    Más Menos
    27 m
  • Afsnit - 12 - Torben Chris uudgivne bog, og hvordan man siger godmorgen til sine børns røv
    May 27 2025

    I dette afsnit taler vi med komikeren Torben Chris, som først næste år udkommer med en bog om, hvordan han ser på børneopdragelse.

    Torben ved ikke endnu, hvad bogen skal hedde og han har fået en ghostwriter til at skrive den, for hvorfor selv bruge tid på at skrive en bog om, hvordan du bruger tid med dine børn, hvis al tiden går med at skrive om det.

    Torben er kendt som komiker, men udover det, så har han tidligere været spejderleder og arbejdet i en børnehave, og dele ud af sine erfaringer om og med børn.

    Vi taler hele vejen rundt om det hans kommende bog handler om, nemlig hvad kvantitetstid er, hvordan du aktiverer dine børn og hvorfor det er vigtigt at advare børn når legen er ved at være slut, i stedet for at afbryde den med det samme.

    Det og meget mere kan du høre i dette afsnit.

    Más Menos
    27 m
  • Afsnit 11 - Girlmath, Romance og rabatten der voksede i kundens hoved
    May 20 2025

    I dette afsnit har vi været på messen Gunst, som er en genremesse for romancelitteratur, og det er den første af sin art herhjemme. Vi taler om genren og om hvorfor folk hellere vil læse på engelsk end på dansk. Peter beskriver serien Nordenvinden af Kaya Nylund som er Norges største romanceforfatter og hvorfor man skal læse eller lytte den. Kunderne spørger hele tiden efter flere i serien inden de er udkommet. Christian fortæller om den meget smukke bog, Livet illustreret, af Lisa Aisato, som er solgt i adskillige tusind eksemplarer og er gået fra at være en børnebog til nu at blive læst på plejehjem, og hvorfor det? Kan du høre i dette afsnit.

    Til sidst bringer vi endnu en anekdote, fra Peters tid som boghandler, om en sproglig studerende, der var forvirret over studierabatten.

    Más Menos
    26 m
  • Afsnit 10 - Arkæologen der blev forlægger
    May 13 2025

    I dette afsnit taler vi med Andreas Wadskjær, der ejer Wadskjærs Forlag. Hvordan er det at navigere i et marked, hvor der udkommer ca. 50 bøger om dagen, er over 4500 udgiver og ca. 1200 forlag med mere end ti udgivelser bag sig? blandt andet opklaret om det bedre kan betale sig at aflevere et fuldt, trykklart manuskript i stedet for et word-dokument. Vi taler også om, hvordan man holder på forfatterne når man er et mindre forlag, så man undgår at blive talentfabrik for de store forlag. Vi kommer helt ind i forlæggerens hoved og de tanker, der går igennem ham, lige inden en bog bliver udgivet. Vi hører om håbet, til udgivelserne og vigtigheden af anmelderne, bloggerne og alle dem, der leverer den ”gratis” markedsføring, som kendetegner bogbranchen. Til sidst får vi et bud på fremtiden for et mindre forlag i et hav af udgivelser og forlag.

    Más Menos
    27 m
  • Afsnit 9 - Vi sprængte Tankstelle-en modstandsmand fortæller
    May 6 2025

    I dette afsnit har vi besøg af den sidste nulevende modstandsmand fra BOPA, Eiler Borch, der er i studiet med sin forfatter Anders Hauch Fenger. Her fortæller Eiler om, hvordan han under 2. verdenskrig holdt vagt under sabotager, og om hvordan han kom ind i BOPA. En ven blev dræbt, under en aktion, og vi får i det hele taget et indblik i, hvordan livet var for en 18. årig under krigen. Anders Hauch Fenger, der er forfatter til bogen den sidste sabotør, som handler om Eiler, fortæller, hvad BOPA var for en størrelse og hvordan bogen er blevet til. Good luck, får en helt ny betydning og det kan du høre om i denne episode.

    Más Menos
    29 m