Mostrando resultados por narrador "Jesper Bøllehuus" en Todas las categorías

De gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage i Rick Riordans nye serie Olympens helte. Percy er forvirret. Han kan knap nok huske sit eget navn, og selv efter at ulven Lupa har fortalt ham, at han er en halvgud og trænet ham til kamp med en besynderlig fyldepen, er der stadig meget, som ikke giver mening. På en eller anden måde lykkes det ham at finde vej til en lejr for halvguder, men lejren føles ikke rigtig.

"Stalingrad" beretter om rædslerne fra Hitlers invasion af Rusland i 1941 til tilintetgørelsen af den store tyske 6. Armé og feltmarskal Paulus‘ overgivelse i 1943. Med isnende nærvær fortælles om tyskernes forsøg på at løbe Stalin over ende, om misinformation, internt nid og nag i begge lejre, helte og dødsforagt, angsten for det hemmelige politi, konstante bombardementer, kampvognsangreb og mand til mand-kampe med bajonetter. Antony Beevor har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Året er 1873, og Will Andrews opgiver sine universitetsstudier ved Harvard og drager vestpå. Han ender i Butcher's Crossing, en lille, gudsforladt flaekke i Kansas. Butcher's Crossing er fuld af rastløse maend, der kun taenker på at tjene hurtige penge og bruge dem lige så hurtigt, blandt dem Miller. Han og Andrews bliver venner, og Andrews fascineres af Millers historie om en enorm bisonflok, der kun venter på at blive nedslagtet, godt gemt af vejen i en smuk dal i Rocky Mountains i Colorado.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

William Stoner bliver i slutningen af det 19. århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vender aldrig hjem til forældrenes gård og vælger i stedet det akademiske liv, hvor bøgerne og litteraturen forbliver hans faste holdepunkt - også når konflikter og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse. Bogen blev første gang udgivet i 1965, siden genudgivet i 2006 i USA, hvorefter mange forlag verden over fik øjnene op for romanen. Den er nu en international bestseller. "Stoner" er et fascinerende, velskrevet og rørende portræt af en helt almindelig mand, hvis liv man ikke kan undgå at blive berørt af. Det er en roman om identitet, om livet, om de valg, vi træffer.

Et must-read for alle Fifty shades of Grey-fans! Det begyndte med en hemmelig fantasi, et dybfølt skjult begær... Mangemillionæren Nathaniel West har altid levet efter sine egne strenge regler, som han forventer alle i hans verden følger til punkt og prikke - især forventer han absolut lydighed af de kvinder, han underkaster i sit soveværelse. Den seneste tid er hans regler dog blevet udfordret, hans følelser er sat i spil, og hans dominerende kontrol er sat under pres.

"Smertepunktet" udkom første gang på fransk i 1988. På dansk er også udkommet "Askeblomster" of "Smertepunktet". Fælles for Modianos bøger er et tilbageblik i tiden, en gransken af minderne, en søgen efter svar og en nostalgisk rejse gennem Paris. I " Smertepunktet" beskrives et par år i to unge drenges liv, mens de bor hos nogle af deres forældres venner. Det er Patoche og hans brors forvekslinger fra barndommen, melankolske minder og tilbageblik på de voksnes verden.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklaedte skove og kløfter på graensen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kaempe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den haevntørstige Røde Haer, der naermede sig fra øst.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950.

Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning, hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.

Nathaniel West mister aldrig kontrollen. Om dagen dirigerer han medarbejderne i sin enorme virksomhed, om natten agerer han selvsikkert som dominant med stringente regler over for sin underdanige. Han har aldrig før taget uprøvede underdanige under sin kyndige og hårde behandling - men da Abigail Kings ansøgning rammer hans skrivebord, bryder han for første gang sine egne regler for at afprøve hendes grænser.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid. Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll Ulenspiegel blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han både almindelige mennesker og store ånder; bl.a.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.

Tom Kristensens roman, "En anden", skildrer en drengs opvækst i et fattigt københavnermiljø i begyndelsen af det 20. århundrede. Med drengens øjne opleves og erfares livets ofte barske vilkår, som i barndommens sårbare påvirkelighed får egen betydning og former det videre livsforløb. Historien fortælles i tilbageblik fra den nu voksne mands tilværelse som toldbetjent i Kina, og i det diskrete samspil mellem fortid og nutid er romanen en stærk beskrivelse af menneskets stadige kamp for identitet. Forfatter og kritiker Tom Kristensen (1893-1974) hører til blandt det 20.

Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen.

I New York støder en kvinde og en mand sammen, så de taber alt, hvad de har i hænderne. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før. Undskyldende og frustrerede samler de deres ting op fra gulvet, og i forvirringen får de forbyttet deres mobiltelefoner. Da de opdager fejlen, er de 10.000 kilometer fra hinanden. Hun er blomsterhandler i Paris, og han er restaurationsejer i San Francisco. Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon.

Lars Møllers bog er en velunderbygget analyse af soldaters lyst - eller nærmere "ulyst" - til at slå ihjel. Men bogens titel til trods handler den om meget mere end det, hvilket gør den så meget mere interessant. "Vi slår ihjel og lever med det" bygger på en større spørgeskemaanalyse, som Møller har foretaget blandt danske soldater, der har været udsendt i international tjeneste. Hvad der er mindst lige så interessant ved bogen, er imidlertid den indgående gennemgang af, hvad der sker ved et menneskets kognitive funktioner under ekstrem stress. F.eks. i en kamphandling.