• Sådan aktiverer du ”kroppens egen Wegovy”
    Jan 15 2025

    Wegovy er på rekordtid blevet kendt som vidundermidlet til vægttab. Men hvis du vil tabe dig, kan du let efterligne effekten af slankemedicinen derhjemme – helt uden recept.
    Anette Sams arbejdede i 15 år som lægemiddelforsker i Novo Nordisk, inden hun sagde sit job op for at udrydde misforståelser om vægttab.
    I dag giver hun sine fire bedste råd til, hvordan du helt naturligt kan skabe effekten fra Wegovy ved at aktivere din krops naturlige vægttabshormon, glp-1, uden brug af dyr slankemedicin – og hun lover store positive effekter, hvis du følger dem slavisk.

    Gæst: Anette Sams, lægemiddelforsker og forfatter til bogen “Kroppen kan selv – aktiver dine naturlige vægttabshormoner"
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse: Tine Toft
    Klip og produktion: Mathias Bonde
    Foto: Gregers Tycho

    Læs mere om Anette Sams fire råd her, og om hendes mission om at punktere misforståelser om sundhed her

    Eller send dit tip, ris eller ros til os på podcast@jp.dk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    25 mins
  • Er laks »lort«?
    Jan 14 2025

    Er størstedelen af den fisk, vi spiser, i virkeligheden ulækker? Og er produktionen af den både skadelig og uetisk? Det mener fiskehandler Jakob Clausen, som i mange år har talt imod opdrættede fisk.
    Nu har indehaveren af Danmarks ældste fiskebutik så taget en beslutning, der kan ende med at blive dødsstødet til hans forretning – han vil ikke sælge opdrættede fisk.
    Hvorfor er Jakob Clausen så stor modstander af fisk fra opdræt, at han er klar til at miste den forretning, der er gået i arv i hans familie gennem generationer?
    Er det overhovedet realistisk at sætte en stopper for produktionen og salget af opdrættede fisk?

    Gæst: Jakob Clausen, ejer af Clausens Fiskehandel
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse og produktion: Mathias Bonde
    Foto: Miles Lilley

    Der er lånt klip fra TV2 Østjylland

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    25 mins
  • Kan Danmark sikre Grønlands fremtid?
    Jan 13 2025

    Trump har sat alle sejl ind for at få fingrene i Grønland og vil ikke engang udelukke militær magt. Grønlandske politikere på stribe har sagt klart og tydeligt, at Grønland ikke er til salg, men ”open for business”. Spørgsmålet er, hvad de grønlandske toppolitikere mener med det?

    Det mangeårige folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) har kritiseret Trumps tilgang, men hun ser også muligheder i Trumps heftige bejleri. Så er hun alligevel klar til at afgive kontrol? Kan Danmark overhovedet sikre Grønlands fremtid? Og hvorfor vil hun ikke svare klart på, om det er bedst for Grønland at blive i rigsfællesskabet med Danmark?

    Gæst: Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit (IA)

    Vært: Jacob Grosen

    Produktion og tilrettelæggelse: Tine Toft

    Foto: Jens Dresling, Politiken

    Vi har lånt klip fra DR og TV 2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    23 mins
  • JP fortæller: John Bolton var i Trumps indercirkel – nu giver han et godt råd til Mette Frederiksen
    Jan 11 2025

    Som national sikkerhedsrådgiver var John Bolton helt tæt på Donald Trump, da han i 2019 første gang forsøgte at købe Grønland.
    I et eksklusivt interview med Jyllands-Posten løfter John Bolton nu sløret for hemmelige planer i København, hvad der gik galt med Trumps købsplaner i første omgang, og så har han også ét klart råd til Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, nu hvor Trumps interesse i Grønland igen er på sit højeste.

    Gæst: John Bolton, fhv. national sikkerhedsrådgiver i USA
    Oplæser og tilrettelægger: Anders Redder, journalist på Jylland-Posten
    Klip og produktion: Pernille Skytte
    Grafik: Lotte Overgaard

    Læs Anders Redders interview med John Bolton her

    Der er lånt klip fra Forbes, CNN, TV 2 og The Guardian

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    18 mins
  • Syriens skillevej
    Jan 10 2025

    De syriske gader flød over med jubel og glædesfulde skudsalver, da Bashar al-Assad og hans brutale regime faldt søndag den 8. december sidste år.
    Siden har oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham – bedre kendt som HTS – taget de første skridt til at forme dét land, som Syrien skal blive til. Men med den tidligere al-Qaeda kæmper Ahmed al-Sharaa i spidsen og med forbindelser til terrororganisationer som Islamisk Stat er spørgsmålet, om Syrien er ved at udvikle sig til et fundamentalistisk islamistisk styre eller en mere moderat stat?
    Oprørsgruppen har lovet at skabe et Syrien med plads til alle, men hvad afslører dens første træk? Heidi Plougsgaard gør status på oprørsregeringens første måned på magten i Syrien.

    Gæst: Heidi Plougsgaard, mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten
    Vært: Tine Toft
    Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
    Foto: REUTERS/Ammar Awad

    Der er lånt klip fra Associated Press, AFP News Agency, Al Jazeera, BBC, Deutsche Welle, Sky News og Middle East Eye

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    21 mins
  • MAKE GREENLAND GREAT AGAIN
    Jan 9 2025

    Donald Trump drømmer om at eje og kontrollere Grønland, og han vil ikke afvise at tage økonomisk eller militær tvang i brug for at få det til at ske.

    “Make Greenland great again,” skriver Trump på sociale medier, mens hans søn, Donald Trump Jr., fik skabt drama, da han tirsdag tog en eftermiddag i Nuuk, hvor han uddelte MAGA-kasketter, tog selfies og gav gratis frokost.

    Den højspændte situation ramler ind i en tilspidset debat om grønlandsk selvstændighed og et grønlandsk valg senest d. 6. april i år.

    Hvorfor er Grønland så vigtig for Trump netop nu? Er han ude efter at skaffe sig en magt, han i store træk allerede har? Og er det overhovedet realistisk, at Grønland bliver en del af USA?

    Gæst: Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelæggelse og produktion: Tine Toft

    Grafik: Lotte Overgaard

    Der er lånt klip fra TV 2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    25 mins
  • Tiltalt for millionsvindel af fattige borgere
    Jan 8 2025

    Et møde med en nervøs, kæderygende og indigneret anonym kilde åbner Esben Larsen Mikkelsen og Jonas Hvids afdækning af en af danmarkshistoriens største svindelsager med offentlige midler.

    I centrum af sagen står boligforeningen Østjysk Bolig, og i dag begynder en omfattende retssag mod fire midaldrende mænd, som er tiltalt for at have lænset boligforeningen og dermed nogle af landets fattigste borgere for 24 mio. kr. over et årti.
    Hør journalisterne bag afsløringen fortælle om at grave sandheden frem i et bjerg af aktindsigter, og hvordan afdækningen førte til handling fra boligministeren samt et øget tilsyn af landets almene boligforeninger.

    Gæster: Esben Larsen Mikkelsen og Jonas Hvid, journalister på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
    Illustration: Agnete Holk

    Læs mere om Østjysk Boligs svindel her

    Til dagens episode er der lånt klip fra TV2 Østjylland

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    21 mins
  • Hvad blev der af »je suis Charlie«?
    Jan 7 2025

    For 10 år siden i dag brød to brødre ind på redaktionen til det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris og skød og dræbte 11 ansatte, før de senere dræbte en politibetjent på gaden under flugten. De følgende dage var præget af regulær menneskejagt og flere relaterede terrorangreb i Paris. I alt 17 uskyldige mennesker blev dræbt på tre dage.

    Terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev i 2015 starten på en lang række islamistiske terrorangreb, som over flere år ramte Frankrig og resten af Europa og kostede hundredvis af europæere livet.

    Charlie Hebdo var i 2015 synonym med religionskritik, provokation og ytringsfrihed, og i tiden efter angrebet viste store dele af verden støtte med ordene »je suis Charlie«.

    I anledning af 10-årsdagen for terrorangrebet har Jyllands-Postens Europakorrespondent, Marie Louise Albers, interviewet Charlie Hebdos nuværende chefredaktør, Gérard Biard, der bl.a. langer hårdt ud efter Danmark for fejhed og for at »acceptere totalitarismens afpresning« ved at indføre den meget omdiskuterede koranlov.

    »Je suis Charlie«, hvad blev der af det? Det spørger vi om i dag.

    Gæst: Marie Louise Albers, Europakorrespondent på Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelæggelse: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen

    Foto: Niels Hougaard

    Der er lånt klip fra TV 2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show more Show less
    21 mins