• Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?

  • Jan 24 2025
  • Length: 9 mins
  • Podcast

Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?

Listen for free

View show details

  • Summary

  • "I dag sætter vi naturen fri", lyder det fra miljøministeren, da hun lancerer Natur- og biodiversitetspakken tilbage i 2022.
    En kommende nabo til en naturnationalpark ser anderledes på sagen:
    "At lukke importerede dyr inde bag høje, strømførende hegn i allerede eksisterende naturområder skaber ikke mere vild natur".
    I de seneste år er der fra politisk hold igangsat flere initiativer, der skal afhjælpe biodiversitetskrisen, men der opstår ofte konflikter, når konkrete rewilding-projekter implementeres i det danske landskab.
    Vejle Kommune måtte opgive et rewildingprojekt, hvor græssende konik-heste (semi-vild hest, red.) var sat til at lave naturpleje, fordi der var for meget modstand. Tilslutningen til naturnationalparker er ellers stor, viser undersøgelser.
    Når debatten om rewilding er så intens, er det blandt andet, fordi den aktiverer forestillinger og fortællinger, der længe har været definerende for forholdet mellem land og by.
    Læs med, og find ud af, hvor de forskelligartede følelser for naturen stammer fra.
    Rewildede områder er i sagens natur placeret uden for byen. Men samtidig er det også områder, der er forvaltede fra centralt sted af en ekstern enhed.
    Et eksempel er Molslaboratoriet i Mols Bjerge, hvor Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer siden 2016 har levet vildt på 120 hektar til fremme af områdets biodiversitet.
    Laboratoriet er tæt tilknyttet en institution inde i byen, nemlig Naturhistorisk Museum i Aarhus, der driver laboratoriet.
    Der har været stærke reaktioner i lokalsamfundet på Molslaboratoriets arbejde. Blandt andet fra foreningen 'Stop vanrøgt af dyr bag hegn', der har fået stor medieomtale og på Facebook har over 25.000 medlemmer.
    Generelt udspiller debatten sig langs de højspændte skillelinjer mellem civilsamfund og centralstyre, land og by.
    Dét peger ind i en aktuel ambivalens mellem lokal vild natur og en centralt forankret administration - som nu er blevet styrket med staten som naturforvalter i Grøn Trepart. Men det peger også ind i en historisk ladet konflikt.
    Siden den danske industrialisering og medfølgende urbanisering i midten af 1800-tallet har distinktionen mellem land og by manifesteret sig i forskellige levemåder og livsverdener.
    I første halvdel af 1900-tallet blev 'landbo' og 'bybo' for alvor identiteter, som den brede befolkning måtte identificere sig i forhold til.
    Under Danmarks besættelse i 1940-45, hvor der var politisk undtagelsestilstand, og samfundets mulige udformning efter krigen var til debat, kom land-by-identiteterne til diskussion.
    En af dem, der gik aktivt ind i debatten, var Hal Koch - teolog, debattør og demokratiteoretiker. Hans baggrund placerede ham i en ambivalent position på begge sider af skellet:
    Han var udpræget bymenneske og en del af den akademiske elite, men havde samtidig tæt kontakt til landbolivets foreninger.
    I januar 1944 skrev han en kronikserie i Berlingske Tidende, hvor han betegnede skellet i samfundet mellem land og by som et af de vigtigste problemer, der måtte tages hånd om i efterkrigstiden.
    Koch så i samtiden en "omfattende Forskel i Tankegang, Sprog og Levemaade", der kunne føres tilbage til de forskellige vilkår, der prægede livet på landet og i byen.
    Blandt andet beskrev han, hvordan bondens tilværelse "i den nøjeste Kontakt med Naturen, med alt det levende og omskiftelige, med Jorden og Dyrene, med Vejret og Himlen" fordrede en skepsis overfor idéen om, at indgreb og menneskelige foranstaltninger kan løse problemer, der angår eller er forårsaget af naturen.
    Omvendt levede byboeren i en næsten helt og aldeles menneskeskabt tilværelse, der derfor også kunne reguleres ved indgreb og rationel planlægning - hvorfor 'staten', ifølge Koch, da også fremstår langt mere tillokkende for byboeren end for landboeren.
    Kochs karakteristik var allerede noget fortegnet i hans tid, da andelsbevægelsen fra slutningen af 1800-tallet havde gjort dansk landbrug langt mere effektivitets- og markedsorienteret. Indgreb i naturen var en naturlig del af landmandens hverdag...
    Show more Show less
Show more Show less

What listeners say about Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available