• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Simpel metode hjalp 40 procent af unge til at droppe e-cigaretten

    Simpel metode hjalp 40 procent af unge til at droppe e-cigaretten
    Jan 12 2025
    Nu er der måske gode nyheder til dampere, der ønsker at lade e-cigaretten blive i 2024.
    Forskere har nemlig testet, hvordan man får unge til at stoppe med at dampe. De fandt ud af, at en såkaldt 'quitline', en rådgivningslinje, som deltagerne blev ringet op af, er en god mulighed.
    I det nye studie, udgivet i American Journal of Preventive Medicine, blev 508 unge dampere i alderen 18 til 24 år delt op i fire grupper og fik tilbudt behandlinger gennem fire forskellige metoder.
    En gruppe fik blot en opringning.
    En anden gruppe fik en opringning og nikotinerstattende medicin.
    En tredje gruppe fik en opringning og mobilrådgivning i form af tekstbeskeder og online-information.
    En fjerde gruppe fik det hele: opringning, nikotinerstattende medicin og mobilrådgivning i form af tekstbeskeder og online-information.
    Ved forsøgets slutning havde flere end 40 procent af deltagerne gået en uge uden at dampe.
    "Der er overraskende mange af deltagerne, der stopper," fortæller Lotus Sofie Bast til Videnskab.dk. Hun påpeger også, at de "ikke finder en særlig forskel mellem metoderne".
    Hun er seniorforsker i sundhedsfremme og interventioner på SDU, hvor hun forsker i tobaks- og nikotinforebyggelse, primært blandt børn og unge.
    Forskerne bag studiet skriver, at forsøgets rammer gjorde, at forsøget måtte stoppe efter tre måneder, men at det havde været relevant at undersøge, hvordan det stod til efter et halvt år.
    Desuden skal man passe på med at konkludere ud fra studier med relativt få deltagere, som er tilfældet her, fortæller Lotus Sofie Bast, der ellers synes, studiet er "interessant".
    Der har været forsket meget i rygestop, når det kommer til cigaretter, men knap så meget, når det gælder e-cigaretter, forklarer Lotus Sofie Bast.
    "Når man forsker i e-cigaretter, skeler man til det, man ved om cigaretter. Og det lader til, at de samme strategier kan bruges," fortæller hun.
    Det er ikke en ny metode, at man tilbyder rådgivning og coaching under et nikotinstop, som 'quitlinen' er et eksempel på, forklarer hun.
    "Fra erfaringer med rygestop ved vi, at det er nemmere at stoppe, hvis man får hjælp og rådgivning til, hvilke step man skal igennem," siger Lotus Sofie Bast.
    Der findes danske tilbud som XHALE og Break-up, der tilbyder den service ved rygestop.
    Hjælpen består ofte i, at man får rådgivning til at få sat en dato på, hvornår man vil stoppe, beslutte om man skal bruge nikotinerstatning og få viden om abstinenser. Om hvor længe de varer , og hvordan man kan forholde sig til dem.
    Derudover er det vigtigt, at man har støtte fra omgivelserne, venner og familie, forklarer hun.
    Det nye studie har fokuseret på unge mellem 18 og 24 år, og det giver god mening at målrette nikotinstopstrategier mod bestemte aldersgrupper, forklarer Lotus Sofie Bast.
    "Hvor man tidligere har fokuseret på hele voksengruppen, har man de seneste år rettet fokus mod de unge," fortæller hun.
    "Vi kan nemlig se, at der skal forskellige tilgange til forskellige aldersgrupper," tilføjer hun.
    Det er især tilgangen til, hvordan man får folk ind i rådgivningen, der adskiller sig. For rådgivningsdelen er sådan set den samme, forklarer Lotus Sofie Bast.
    "Mange ældre voksne bliver sendt til rådgivning gennem egen læge, i en klinisk setting, mens det for de unge ofte er gennem venner og familie," siger hun.
    Der kan også være forskel på, hvor man gerne vil have, at rådgivningen skal finde sted.
    "Finder den sted i kommunalt regi, hvor man møder op i en gruppe, eller foregår det over telefonen? Folk har forskellige præferencer," siger hun.
    På baggrund af studiet vurderer forskerne, at telefonisk rådgivning gennem 'quitlinen' var vellykket til at få unge til at stoppe med at bruge e-cigaretter. Der mangler mere forskning for at vurdere effekten af de yderligere tiltag.
    Af dem, der udover opkald modtog beskeder, nikotinerstattende medicin eller begge dele, var der lidt flere, der var dampfrie ved forsøgets slutning, nemlig 48 procent. Men det er ikke nok til at vurdere effekten, lyder det fr...
    Show more Show less
    5 mins
  • Milliardærernes rumkapløb: Nu opsender Musk og Bezos kæmperaketter på næsten samme tid

    Milliardærernes rumkapløb: Nu opsender Musk og Bezos kæmperaketter på næsten samme tid
    Jan 11 2025
    To amerikanske milliardærer - Jeff Bezos og Elon Musk - har længe kæmpet om at komme forrest i kapløbet om rummet og de mest lukrative kontrakter. Førstnævnte gennem sit rumselskab Blue Origin, og sidstnævnte gennem SpaceX.
    Det er nok et tilfælde, men nu opsender SpaceX sin Starship-raket nummer syv i rækken, næsten samtidig med at Blue Origin for første gang opsender deres store raket New Glenn.
    Blue Origins opsendelse er planlagt til i morgen søndag 12. januar, mens SpaceX's er sat til dagen efter, nemlig 13. januar.
    Det viser, at vi kan se frem til en voldsom konkurrence mellem de to firmaer. Hvordan denne konkurrence kommer til at forløbe, kan være med til at bestemme rumfartens fremtid.
    Både SpaceX og Blue Origin er grundlagt af milliardærer, der har hver deres vision for, hvor rumfarten bør bevæge sig hen.
    Elon Musk har det helt klare mål, at mennesket skal kolonisere Mars, og det er derfor, han bygger den enorme Starship-raket.
    Jeff Bezos, som har tjent sine penge på internetfirmaet Amazon, har skabt rumselskabet Blue Origin, fordi han ønsker en fremtid, hvor millioner af mennesker flytter ud i rummet til kunstige rumkolonier - af den slags man talte meget om for snart 50 år siden.
    Visionen er, at en stor del af Jordens industriproduktion skal flytte ud i rummet og anvende resurser som mineraler, man kan finde på asteroiderne. Jorden kan på den måde ende som den blå og ikke forurenede planet, den var, før vi kom med al vores industri.
    Fælles for de to drømme er, at de først kan blive til virkelighed langt ude i fremtiden. I mellemtiden skal der jo tjenes penge, og det er denne fase, vi vil se på i artiklen her, for den kan ændre rumfartens fremtid.
    Selvom Blue Origin først nu for alvor træder ind på scenen, så er det allerede et ganske stort firma.
    I 2023 havde det omkring 11.000 ansatte, som var i gang med ikke mindre end fem store projekter, vi nok kommer til at høre meget mere om fremover:
    New Shepard
    New Glenn
    Blue Moon
    Blue Ring
    Orbital Reef
    New Shepard er navnet på den lille raket, der nu flere gange har sendt turister 100 km op på en bare 10 minutter lang tur til rummet, hvor man kortvarigt kan opleve både udsigten og vægtløsheden.
    New Glenn har vi allerede omtalt, mens Blue Moon er navnet på et landingsfartøj, der skal bringe Artemis-astronauter ned til Månens overflade fra en rumstation i bane om Månen. Det sker i direkte konkurrence med SpaceX.
    Blue Ring er navnet på den satellit, som er opsendt med New Glenn, mens Orbital Reef er en lille privat rumstation, som er planlagt til opsendelse tidligst 2027.
    Det store problem for Jeff Bezos' Blue Origin er, at deres planer endnu mest er på skrivebordet, mens SpaceX er blevet helt central både for NASA, US Space Force og private kunder.
    Det skyldes blandt andet deres Falcon-raket, der er blevet meget billig, fordi man kan genanvende første trin. En af de største kunder er dog Starlink-firmaet, som også er ejet af Musk.
    Selvom SpaceX nu er oppe på at opsende 1-2 Falcon-raketter om ugen, så klarer de sig med kun lidt over 13.000 ansatte modsat de cirka 11.000 hos Blue Origin.
    SpaceX har også opsendt over 430 Falcon-raketter med kun 3 uheld, og man er nu oppe på at have genbrugt første trin op til 20 gange. Samtidig er der overskud til at opsende verdens største raket Starship på en række prøveflyvninger, før det tages i brug.
    Der er ingen tvivl om, at Elon Musks Starship er den største raket, men den er jo også planlagt til at sende astronauter til Mars. Men Jeff Bezos' New Glenn er stor nok til at klare den opgave, som er aktuel - nemlig at sende astronauter til Månens overflade som et led i Artemis-projektet.
    New Glenn har en startvægt på 1800 ton og er altså meget mindre, end de 5000 ton, som Starship vejer. Raketten kan sende 45 ton i bane om Jorden, og 15 ton til en bane om Månen. Raketten har to trin, hvor det første trin kan genbruges. Her er brændstoffet flydende metan og ilt. Andet trin drives af flydende ilt og brint.
    En meget vigtig opgave er at landsætt...
    Show more Show less
    10 mins
  • Grønland bliver grønnere - hjulpet på vej af af et mineselskab og en gruppe træentusiaster

    Grønland bliver grønnere - hjulpet på vej af af et mineselskab og en gruppe træentusiaster
    Jan 11 2025
    Da jeg gik gennem paskontrollen i Reykjavik på vej til Nuuk, Grønlands hovedstad, stillede grænsebetjenten mig det sædvanlige spørgsmål om formålet med min rejse.
    "Jeg skal se på træer," svarede jeg.
    Han kiggede lidt mistænksomt på mig gennem vinduesglasset og sagde: "Der er ingen træer i Nuuk."
    "Jo der er. De dyrker træer, og der er en skov i det sydlige Grønland."
    "Du lyver vist," svarede han tørt. Intet kunne overbevise ham.
    Den islandske grænsebetjent så ud til at nyde denne lille adspredelse fra de almindelige grunde, de fleste rejsende giver for at besøge Grønland: Isbjerge, vikingeruiner eller isbjørne.
    Men jeg skulle faktisk til Grønland - mit første besøg - for at se planterne og de mennesker, der dyrker dem. Det lyder måske mærkeligt, i betragtning af at 95 procent af Grønland, som er verdens største ø, er dækket af en enorm iskappe, Indlandsisen.
    Næsten hver eneste dag kan man læse alarmerende nyheder om Grønlands accelererende istab (30 millioner tons i timen). Det er mindre nyhedsværdigt, men lige så dramatisk, at de 5 procent af Grønland, der er isfrit - er ved at blive grønt.
    'Arctic greening' er klimafænomen forårsaget af klimaforandringerne, hvor landområder, der engang var dækket af is og sne, bliver koloniseret af planter. Planterne forandrer sig også. Lav tundravegetation vokser højere (såkaldt 'buskdannelse'), og nye planter og insekter flytter ind fra længere mod syd.
    På tværs af det Cirkumpolare Nord (en region, der spænder over tre kontinenter, og omfatter otte lande), har forskere observeret en stigning i 'greening' på mellem 20 og 40 procent i de seneste årtier. Konsensus er, at 'greening'-fænomenet accelererer på tværs af de forskellige arktiske regioner.
    At landområder bliver grønnere lyder måske godt i forhold til skovrydning, men i Arktis forstærker udbredelsen af plantelivet farlige såkaldte feedback-mekanismer:
    Når vi tænker på planter, der lagrer CO2 fra atmosfæren, tænker vi typisk på de overjordiske planter, som vi kan se. Men i Arktis sker CO2-lagringen hovedsaglig under jorden, i den frosne jordbund - permafrosten. Permafrosten lagrer mere CO2 end samtlige overjordiske planter på kloden og dobbelt så meget som i atmosfæren.
    Voksende træer og buske accelererer optøningen af permafrost, hvilket øger den globale opvarmning i en del af verden, der allerede bliver opvarmet fire gange hurtigere end resten af kloden.
    Så den arktiske 'greening' gør ikke bare krav på land, der er sårbar overfor tilbagetrækningen af isen - det fremskynder sandsynligvis også afsmeltningen af is.
    Men denne form for arktisk greening er ikke det fænomen, jeg kom for at undersøge. Jeg var interesseret i den bevidste forvandling af Grønland til et bogstaveligt talt 'grønt land' ved hjælp af nye skove, haver og gårde.
    Denne form for 'greening' begyndte for 1.000 år siden med vikingehøvdingen Erik den Røde, der dyrkede landet ved Sydgrønlands isfrie fjorde.
    Landet langs fjordene var grønt og frodigt, så derfor navngav Erik den Røde bygderne 'Grønland', hvilket nok er ét af de første eksempler på den type beskrivelser, vi i dag ofte ser hos ejendomsmæglere med deres til tider lemfældige skildringer af for eksempel 'kig til vandet'. Navnet Grønland skulle jo gerne inspirere og lokke flere til at følge ham og at bosætte sig i denne iskolde verden.
    I dag er det ældgamle projekt med at gøre Grønland grønt fortsat undervejs i den moderne, multietniske grønlandske kultur, fra minedrift til havebrug til skovbrug.
    Jeg er fascineret af denne konvergens mellem to forskellige former for greening - den ene som følge af klimaforandringer og den anden som følge af menneskelige præferencer - og jeg rejste til Grønland for at forstå forbindelsen mellem dem.
    I maj 2024 tog jeg altså således til 'Arboretet' i Grønland, som er oprettet ved Narsarsuaq; en bygd med omkring 100 indbyggere beliggende på Grønlands sydspids i nærheden af Erik den Rødes oprindelige bosættelse.
    Arboretet (fra latin arboretum 'sted med træer', afledt af arbor 'træ', ...
    Show more Show less
    29 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available