• Grønland bliver grønnere - hjulpet på vej af af et mineselskab og en gruppe træentusiaster

  • Jan 11 2025
  • Length: 29 mins
  • Podcast

Grønland bliver grønnere - hjulpet på vej af af et mineselskab og en gruppe træentusiaster

  • Summary

  • Da jeg gik gennem paskontrollen i Reykjavik på vej til Nuuk, Grønlands hovedstad, stillede grænsebetjenten mig det sædvanlige spørgsmål om formålet med min rejse.
    "Jeg skal se på træer," svarede jeg.
    Han kiggede lidt mistænksomt på mig gennem vinduesglasset og sagde: "Der er ingen træer i Nuuk."
    "Jo der er. De dyrker træer, og der er en skov i det sydlige Grønland."
    "Du lyver vist," svarede han tørt. Intet kunne overbevise ham.
    Den islandske grænsebetjent så ud til at nyde denne lille adspredelse fra de almindelige grunde, de fleste rejsende giver for at besøge Grønland: Isbjerge, vikingeruiner eller isbjørne.
    Men jeg skulle faktisk til Grønland - mit første besøg - for at se planterne og de mennesker, der dyrker dem. Det lyder måske mærkeligt, i betragtning af at 95 procent af Grønland, som er verdens største ø, er dækket af en enorm iskappe, Indlandsisen.
    Næsten hver eneste dag kan man læse alarmerende nyheder om Grønlands accelererende istab (30 millioner tons i timen). Det er mindre nyhedsværdigt, men lige så dramatisk, at de 5 procent af Grønland, der er isfrit - er ved at blive grønt.
    'Arctic greening' er klimafænomen forårsaget af klimaforandringerne, hvor landområder, der engang var dækket af is og sne, bliver koloniseret af planter. Planterne forandrer sig også. Lav tundravegetation vokser højere (såkaldt 'buskdannelse'), og nye planter og insekter flytter ind fra længere mod syd.
    På tværs af det Cirkumpolare Nord (en region, der spænder over tre kontinenter, og omfatter otte lande), har forskere observeret en stigning i 'greening' på mellem 20 og 40 procent i de seneste årtier. Konsensus er, at 'greening'-fænomenet accelererer på tværs af de forskellige arktiske regioner.
    At landområder bliver grønnere lyder måske godt i forhold til skovrydning, men i Arktis forstærker udbredelsen af plantelivet farlige såkaldte feedback-mekanismer:
    Når vi tænker på planter, der lagrer CO2 fra atmosfæren, tænker vi typisk på de overjordiske planter, som vi kan se. Men i Arktis sker CO2-lagringen hovedsaglig under jorden, i den frosne jordbund - permafrosten. Permafrosten lagrer mere CO2 end samtlige overjordiske planter på kloden og dobbelt så meget som i atmosfæren.
    Voksende træer og buske accelererer optøningen af permafrost, hvilket øger den globale opvarmning i en del af verden, der allerede bliver opvarmet fire gange hurtigere end resten af kloden.
    Så den arktiske 'greening' gør ikke bare krav på land, der er sårbar overfor tilbagetrækningen af isen - det fremskynder sandsynligvis også afsmeltningen af is.
    Men denne form for arktisk greening er ikke det fænomen, jeg kom for at undersøge. Jeg var interesseret i den bevidste forvandling af Grønland til et bogstaveligt talt 'grønt land' ved hjælp af nye skove, haver og gårde.
    Denne form for 'greening' begyndte for 1.000 år siden med vikingehøvdingen Erik den Røde, der dyrkede landet ved Sydgrønlands isfrie fjorde.
    Landet langs fjordene var grønt og frodigt, så derfor navngav Erik den Røde bygderne 'Grønland', hvilket nok er ét af de første eksempler på den type beskrivelser, vi i dag ofte ser hos ejendomsmæglere med deres til tider lemfældige skildringer af for eksempel 'kig til vandet'. Navnet Grønland skulle jo gerne inspirere og lokke flere til at følge ham og at bosætte sig i denne iskolde verden.
    I dag er det ældgamle projekt med at gøre Grønland grønt fortsat undervejs i den moderne, multietniske grønlandske kultur, fra minedrift til havebrug til skovbrug.
    Jeg er fascineret af denne konvergens mellem to forskellige former for greening - den ene som følge af klimaforandringer og den anden som følge af menneskelige præferencer - og jeg rejste til Grønland for at forstå forbindelsen mellem dem.
    I maj 2024 tog jeg altså således til 'Arboretet' i Grønland, som er oprettet ved Narsarsuaq; en bygd med omkring 100 indbyggere beliggende på Grønlands sydspids i nærheden af Erik den Rødes oprindelige bosættelse.
    Arboretet (fra latin arboretum 'sted med træer', afledt af arbor 'træ', ...
    Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2

What listeners say about Grønland bliver grønnere - hjulpet på vej af af et mineselskab og en gruppe træentusiaster

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.