Episodes

  • Kæmpe studie: Masser af grønt giver sundere tarme - også hos kødspisere

    Kæmpe studie: Masser af grønt giver sundere tarme - også hos kødspisere
    Jan 26 2025
    Det er sundt at spise grønt, og jo mere, desto bedre. Det ved vi godt.
    Men nu er der gode nyheder til kødelskerne. I hvert fald hvis du også er rigtig glad for grøntsager.
    Et nyt stort forskningsprojekt har undersøgt tarmmikrobiomet hos knap 22.000 mennesker og fundet, at et stort og varieret indtag af plantemad fremmer mangfoldigheden, mængden og funktionen af sundhedsfremmende bakterier i tarmen.
    "Den mad, vi spiser, ser ud til at være den allerkraftigst regulerende faktor for sammensætningen og ikke mindst funktionen af de mange mikroorganismer i vores tarm," lyder det fra Oluf Borbye Pedersen, en af verdens førende forskere i tarmmikrobiomet.
    Dét er allerede kendt viden, men nu bliver det solidt underbygget.
    For det nye studie, som den danske professor ikke har været involveret i, viser, at planterig mad booster de sundhedsfremmende tarmbakterier hos os alle. Og det er uanset, om man inkluderer kød eller mejeriprodukter i kosten eller kun sværger til det grønne.
    "Dermed understøtter forskningsresultatet den danske fødevarestyrelses kostanbefalinger om at spise en varieret og overvejende plantebaseret mad, fordi grøn mad giver et sundhedsfremmende tarmmikrobiom," siger Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder på Gentofte Hospital og ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.
    Der er tale om et meget stort studie, hvor forskerne har undersøgt kostvanerne hos 21.561 europæere og amerikanere og sammenholdt det med sammensætningen af deres tarmbakterier.
    De undersøgte fordeler sig på 19.817 altspisende, 1.088 vegetarer og 656 veganere.
    Forskerne fandt ud af, at de altspisende har flere mikrober i tarmen, som hjælper kødfordøjelsen. Men de fandt også ud af, at nogle af mikroberne er forbundet med dårligere helbred, når det drejer sig om hjertesygdomme og diabetes.
    Veganere havde flere mikrober, der stammer fra frugt og grøntsager, og som bidrager til, at tarmbakterierne danner kortkædede fedtsyrer, der blandt andet bidrager til et godt helbred. Vegetarer lå et sted mellem veganere og altspisende.
    "Men vi fandt også ud af, at frugt og grønt også kan bidrage med en hel del mikrober til tarmmikrobiomet på tværs af alle tre diætmønstre," udtaler postdoc Gloria Fackelmann til Videnskab.dk.
    Hun er forsker ved Institut for Cellulær, Computational og Integrativ Biologi ved Universitetet i Trento i Italien og førsteforfatter til studiet, som er offentliggjort i Nature Microbiology.
    Tarmmikrobiomet er betegnelsen for de milliarder af mikroorganismer (bakterier, arkæer, virus, svampe og parasitter), der lever i tarmen.
    Takket være udvikling af avanceret DNA-teknologi og store computerkræfter er mikrobiomet i de seneste 10-15 år blevet genstand for intensiv forskning. Den forskning peger på, at tarmmikrobiomet bidrager til at regulere en stor del af vores biologi, herunder immunforsvaret, fordøjelsen, stofskiftet og vores kognitive funktioner.
    For eksempel ved man, at nogle bakterietyper i tarmen er i stand til at fremkalde inflammation, også kaldet 'steril betændelse', fordi det ikke skyldes udefrakommende infektion, mens andre bakterietyper forebygger betændelsestilstande.
    Vel at mærke ikke kun i tarmen, men i hele kroppen, understreger Oluf Borbye Pedersen.
    "Inflammation er en forløber for mange kroniske sygdomme," siger han på baggrund af blandt andet sin egen forskning, der har vist sammenhænge mellem mikrobiomet og øget risiko for overvægt, anoreksi, diabetes, hjertekarsygdomme, skizofreni og dissemineret eller multipel sklerose. Se blandt andet en række forskellige artikler her (1, 2, 3, 4, 5 og 6).
    Det nye studie er imidlertid et såkaldt observationsstudie og er baseret på deltagernes selvrapportering af kost.
    Det giver studiet indbyggede svagheder. Folk er ikke nødvendigvis helt retvisende, når de gengiver deres kost.
    Som observationsstudie kan det heller ikke bevises, at bestemte kostvalg fører til en bestemt sammensætning af mikrobiomet og heller ikke et bedre helbred. Det kan kun vise, at tingene...
    Show more Show less
    6 mins
  • Chimpansers tisseadfærd smitter, antyder studie

    Chimpansers tisseadfærd smitter, antyder studie
    Jan 25 2025
    Du har helt sikkert set det eller gjort det selv.
    Side om side, måske endda hånd i hånd følges mennesker ofte ud på det lille hus for at tømme blæren samtidig.
    Nu tyder det på, at chimpanser har en lignende adfærd.
    Forskere har brugt 600 timer på at observere 20 chimpanser i fangenskab. De opdagede en tendens - nemlig at når en chimpanse tisser, så smitter så det til de andre chimpanser, der også begynder at tisse.
    Det skriver Live Science.
    "Hos mennesker ved vi, at vores beslutning om at tisse er påvirket af sociale sammenhænge, der får os til at tisse samtidig med andre, og at denne samtidige vandladning også kan styrke sociale bånd," fortæller medforfatter af undersøgelsen Shinya Yamamoto, en dyrelivsforsker ved Kyoto University, til Live Science.
    Forskerne mener, at den smitsomme vandladning blandt chimpanserne på samme måde som hos mennesker kan være for at styrke gruppesamhørigheden og sociale bånd.
    En anden forklaring kunne være, at chimpanserne tisser samme sted for at afskrække eller forvirre rovdyr, forklarer de.
    Forskerne opdagede også, at social rang tilsyneladende havde betydning. Chimpanserne med lavere 'status' var mere tilbøjelige til at tisse, når andre tissede.
    At der er en lighed mellem menneskers og chimpansers tisseadfærd, tyder ifølge forskerne på, at fænomenet har dybe evolutionære rødder.
    "At studere smitsom vandladning kan hjælpe videnskabsmænd med at forstå adfærden hos menneskers fælles forfædre med chimpanser og oprindelsen af den sociale skik hos mennesker," sagde Ena Onishi, medforfatter og dyrelivsforsker Kyoto Uniersitet til Live Science.
    Studiet er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
    Show more Show less
    2 mins
  • Fund af smykker og unik mønt: Her blev tre rige kvinder begravet i vikingetiden

    Fund af smykker og unik mønt: Her blev tre rige kvinder begravet i vikingetiden
    Jan 25 2025
    En mønt og en broche med tekstilrester.
    Disse fund dukkede op, da metaldetektorister sidste år ransagede Skumsnes-gården i Fitjar i Vestlandet i det sydlige Norge.
    Nu kan arkæologer fra Universitetet i Bergen bekræfte, at genstandene kom fra en gravplads fra vikingetiden. De mener, at der kan være omkring 20 grave.
    "Mange af de gravlagte har fine smykker på. Det er specielt at finde en gravplads med så smukt bevarede genstande," siger arkæolog Søren Diinhoff fra Universitetsmuseet i Bergen.
    "Forskningsmæssigt er der en lille guldmine her."
    Tre af gravene blev udgravet i efteråret. Gravene tilhørte tre kvinder, der levede her i den tidlige vikingetid, i første halvdel af 800-tallet.
    Dengang lå der en stor gård på Skumsnes, som sandsynligvis tilhørte en lokal eller regional konge i Vestlandet.
    "På niveauet under kongegårdene finder vi de strategiske gårde som Skumsnes," forklarer Søren Diinhoff.
    Beliggenheden langs kysten har formentlig gjort stedet attraktivt for rejsende, der har haft brug for en sikker havn for at søge ly.
    "På vegne af kongen har man givet husly til forbipasserende skibe, og det har formentlig skabt en ekstra indtægt," mener Søren Diinhoff.
    Det forklarer, hvorfor gravene er rigere, end hvad man almindeligvis finder.
    En kvinde blev begravet i en naturlig sprække i fjeldet, som derefter var dækket af sten. Det var ikke en usædvanlig måde at begrave mennesker på i vikingetiden ude ved kysten, siger arkæolog Søren Diinhoff.
    Kvinden blev begravet med smykker og såkaldte skålspænder - de karakteristiske ovale spænder, som kvinder i vikingetiden fæstnede på deres spencerkjoler (løsthængende kjole uden ærmer og med stor halsudskæring) med seler.
    Flere af smykkerne kom fra England eller Irland.
    Den anden kvinde var af højere rang. I hendes grav lå sten, der formede en båd. I 'stenbåden' lå der bådnagler. Kvinden havde således taget en fire meter lang båd med sig til efterlivet.
    Også her var der skålspænder, andre smykker og en halskæde lavet af 46 glasperler og 11 sølvmønter.
    En af mønterne er en meget sjælden variant fra de danske vikingebyer Hedeby eller Ribe. Den blev lavet i Syddanmark i første halvdel af 900-tallet.
    "Den mønt er måske det smukkeste fund herfra," siger Søren Diinhoff.
    "Jeg har tænkt mig at få den tatoveret i løbet af vinteren."
    De andre mønter ser ud til at være karolinger-sølvmønter. De er også fra første halvdel af det 9. århundrede, men fra Frankerriget. Kvinden havde altså forbindelser til kontinentet.
    "Begge disse kvinder havde kontakter uden for Norge. Det er nok ikke en tilfældighed. Måske kom de udefra og blev gift ind," spekulerer Søren Diinhoff.
    Men kvinden i bådgraven havde ikke bare smukke smykker.
    Hun var også udstyret med uldsaks, en karte, et spindehjul og et vævesværd - genstande, der var nødvendige for at producere tekstiler. Arkæologerne vurderer, at hun var leder af tekstilarbejdet på gården.
    "Tekstilproduktion var prestigefyldt. Gårde, der lavede smukt tøj, havde høj status," siger Søren Diinhoff.
    Kvinden havde desuden en bronzenøgle med i graven.
    "Det viser også, at hun har haft en rolle som overhoved i husstanden."
    Ingen af gravene gemmer på kvindernes jordiske rester.
    "Det er problemet med Vestlandet. Knogleresterne bliver ædt af jorden her," siger Søren Diinhoff.
    Glasperlerne og mønterne, der dannede en halskæde i denne kvindes grav, lå oven på en mørk og organisk masse. Arkæologer spekulerer på, om de blev opbevaret i en læderpose.
    Men hvorfor bar hun ikke sine smykker, da hun blev begravet? Kan det være, at hun aldrig blev lagt i graven?
    Arkæologerne spekulerer på, om graven kunne være en såkaldt kenotaf - et gravmæle eller mindesmærke for en afdød, hvis grav befinder sig et andet sted, eller hvis lig er gået tabt.
    For der er lige én ting til.
    "Det er en lille detalje, men det er sindssygt interessant," siger Søren Diinhoff.
    Midt i bådgraven var der en sten, der markerede bådens mast. Da arkæologerne vendte den om, så de, at den lignede en 'vulvasten' - stenen lignede ...
    Show more Show less
    8 mins
  • Nu vil Trump til Mars - men hvorfor?

    Nu vil Trump til Mars - men hvorfor?
    Jan 24 2025
    Den tale, en ny amerikansk præsident holder efter sin indsættelse, fortæller normalt om de prioriteter, den nye regering har - det var jo netop derfor, vi i Danmark lyttede så nøje til, om Trump ville nævne Grønland.
    De gjorde han ikke, men til gengæld nævnte han rummet, og det har ikke uden grund vakt en vis opsigt. For det er måske første gang, vi her hører om en voldsom omlægning af det amerikanske rumprogram.
    Helt præcist sagde Trump, at "vi vil forfølge vores åbenlyse skæbne mod stjernerne og sende amerikanske astronauter afsted for at plante det amerikanske flag på planeten Mars".
    Ikke et ord om det store måneprogram Artemis - så hvorfor pludselig tale om Mars i indsættelsestalen?
    Vi vil søge at give et muligt svar, der til slut vil føre os 150 år tilbage i tiden. Men først vil vi se på, hvordan en bemandet rejse til Mars passer ind i det nuværende amerikanske rumprogram.
    For tiden har NASA travlt med Artemis-projektet, hvor man håber på den første bemandede landing på Månen i 2027 eller 2028. Desuden skal rumstationen ISS skrottes i 2030, og det betyder, at man skal omstille sig til måske flere mindre rumstationer bygget af den private industri.
    Men Mars har hele tiden været det endelige, om end et noget fjernt, mål. NASA har ikke for tiden et bemandet Marsprogram, men det blev anset som noget, der tidligst ville blive aktuelt mere end 10 år ude i fremtiden, og som måske kunne føre til en landing omkring år 2040.
    Trump har ikke annonceret et Marsprogram, på samme måde som da Kennedy i 1961 satte det mål, at Amerika skulle sende mennesker til Månen inden udgangen af årtiet, altså dengang inden 1970.
    Det lykkedes kun lige akkurat, og kun fordi NASA i denne periode fik rigeligt med penge.
    Men selv med masser af penge er det næsten sikkert, at det ikke er muligt at landsætte mennesker på Mars inden 20. januar 2029, som er den dag, Trump forlader præsidentposten.
    Men alene det at blive husket som manden, der vil sende USA til Mars, vil være nok til at sikre hans eftermæle.
    Da Kongressen sidder på pengekassen, kan Trump ikke bare sætte et Marsprogram i gang med et dekret, og selv for Trump kan det blive ganske vanskeligt at skaffe de nødvendige midler. Blandt andet fordi mange stater er ganske tilfredse med det nuværende program, der sikrer både arbejdspladser og penge - også selvom man ikke rejser til Mars.
    Elon Musk har altid haft som sit endelige mål at sende mennesker til Mars, og han har som bekendt et meget tæt forhold til Trump.
    Det kan godt være Musk, der har inspireret Trump.
    Meget tyder på, at Trump opfatter rummet som en forretningsmulighed, og derfor meget gerne ser en øget deltagelse af privat industri i store projekter. Her er SpaceX omtrent det eneste firma, der har mulighed for at byde ind på en bemandet Marsrejse.
    Her kan det godt være, at Musk får en allieret i NASA's nye leder Jared Isaacman, der selv er tech-milliardær, og to gange har fløjet som turist i rummet - og endda været på en kort rumvandring.
    Lederen af det nye store rumfirma Blue Origin, Jeff Bezos, har også store rumdrømme, og han er også en af de tech-milliardærer, Trump omgiver sig med.
    NASA's nye leder Isaacman vil sandsynligvis overveje en mulig omlægning af den amerikanske rumfartsorganisations programmer, der giver private firmaer som SpaceX og Blue Origin en større rolle.
    Der har således været tale om at skrotte NASA's egen, men enormt dyre, SLS-måneraket, og måske også Orion-rumskibet, der har haft problemer med varmeskjoldet.
    Det er en vanskelig afgørelse, fordi man jo skal have hurtige afløsninger til begge projekter.
    Det er helt sikkert, at Musk vil melde sig med Starship-raketten, der dog har det ikke helt lille problem, at 3 ud af de første 7 prøveflyvninger er endt med eksplosioner.
    Det er også en ganske vanskelig opgave hurtigt at bygge et rumskib som Orion, der kan vende tilbage til Jordens atmosfære med en fart på 40.000 km i timen fra en rejse til Månen eller Mars.
    Man kan roligt sige, at Musk altid er optimistisk, men ikke...
    Show more Show less
    10 mins
  • Unikt fund: Penisknogle fra hund blev muligvis brugt i romersk frugtbarhedsritual

    Unikt fund: Penisknogle fra hund blev muligvis brugt i romersk frugtbarhedsritual
    Jan 24 2025
    Under en udgravning i en forstad til London fandt arkæologer tilbage i 2015 hundredvis af knogler i en dyb skakt.
    En af dem skilte sig dog væsentligt ud: en penisknogle fra en hund. Knoglen var malet rød på den ene side, skriver Live Science. Nu har en forsker undersøgt knoglen nærmere og mener at vide, hvad den har været brugt til:
    "Det er det eneste eksempel, jeg har kunnet finde, på at en ægte penis potentielt er blevet brugt som et rituelt objekt," fortæller Ellen Green, bioarkæolog ved University of Reading i England, til mediet.
    Knoglerne i skakten kan dateres til romertiden mellem slutningen af første århundrede og begyndelsen af andet århundrede e.v.t.
    Udover den mystiske penisknogle indeholdt skakten knogler fra både mennesker og over 280 husdyr, herunder grise, køer, heste og får. Men ifølge Ellen Green stammer størstedelen af dyreknoglerne - 70 procent - fra små hunde, sandsynligvis terriere, corgier eller andre skødehunde. Knoglerne viser ikke tegn på slagtning, afbrænding eller sygdom, skriver Live Science.
    Selvom der er fundet andre gruber fyldt med menneske-, dyreknogler og artefakter over hele Storbritannien fra romertiden, er den malede penisknogle fra Nescot-skakten den første af sin slags, man har fundet.
    Analyser af knoglen med en metode kaldet 'røntgenfluorescens', viser, at den røde farve kommer fra rød okker og bevidst er malet på knoglen. Det, samt knoglens placering i skakten, peger på, at knoglen kan have været et rituelt objekt, der var forbundet med fertilitet og frugtbarhed i den romerske verden.
    "Penisser havde mange associationer i den romerske verden, og de blev blandt andet brugt som lykkeamuletter," forklarer Ellen Green til Live Science.
    Den røde okker efterlader dog stadig mange ubesvarede spørgsmål.
    "Jeg har ikke kunnet finde andre lignende tilfælde af romersk brug af rød okker på knogler eller nogen eksempler fra den britiske jernalder," siger Ellen Green til Live Science.
    "Det er en meget unik artefakt fra et meget unikt sted, men det er i sidste ende lidt af et mysterium."
    Studiet med de nye teorier er udgivet i tidsskriftet Oxford Journal of Archeology.
    Show more Show less
    2 mins
  • Nyt studie: Singlekvinder er lykkeligere end singlemænd på fire områder

    Nyt studie: Singlekvinder er lykkeligere end singlemænd på fire områder
    Jan 24 2025
    Singlelivet kan være en kilde til både glæde og frustration, men noget tyder på, at der er forskel på, hvilket køn der trives bedst.
    Singlekvinder er nemlig gennemsnitligt lykkeligere end singlemænd på flere områder, viser et nyt canadisk studie. Det skriver University of Toronto i en pressemeddelelse.
    "Vores er det første omfattende studie i, hvordan kønsforskelle er forbundet til velbefindende blandt singler," siger studiets førsteforfatter Elaine Hoan, der er ph.d.-studerende ved Department of Psychology på University of Toronto, ifølge pressemeddelelsen.
    "Herfra kan vi begynde at forstå, præcis hvorfor singlekvinder klarer sig bedre end singlemænd, og hvordan folk kan balancere de her elementer for at skabe det bedste liv for sig selv," lyder det endvidere.
    I studiet, der er publiceret i Social Psychological and Personality Science, har forskerne undersøgt omkring 6.000 singlers lykke ud fra fire parametre:
    Tilfredshed med deres nuværende civilstatus
    Tilfredshed med deres liv
    Tilfredshed med deres sexliv
    Ønske om at finde en partner
    Kvinderne i studiet trivedes generelt bedre på samtlige parametre og havde mindre lyst til at finde en partner, end mændene havde.
    Det nye studie giver ikke en direkte forklaring på, hvorfor kvinder lader til at trives bedre med singletilværelsen end mænd, men resultatet harmonerer med tidligere forskning, siger Elaine Hoan.
    Tidligere studier har nemlig fundet, at mænd frygter livet uden partner mere end kvinder, så det ville være spændende at undersøge årsagen endnu mere, lyder det.
    "Vi ved for eksempel fra tidligere forskning i heteronormative forhold, at kvinder typisk står for størstedelen af det huslige og følelsesmæssige arbejde. Dertil bliver deres seksuelle tilfredsstillelse ofte nedprioriteret og muligvis nedsat på grund af den unfair arbejdsfordeling," siger hun.
    Hoan vurderer også, at en anden vigtig kilde til kvinders større tilfredshed kan være, at kvinder tit har en et større socialt netværk, og at de nu også har opnået en højere grad af økonomisk uafhængighed, så deres lykke ikke er bundet op på en mandlig partners indkomst.
    Hvis du er en singlekvinde og trives med det, kan studiet måske give dig lidt rygstød. Det kan være med til at mindske følelsen af pres for at gå ind i et forhold, hvis det ikke er noget, man selv ønsker, mener Hoan.
    Show more Show less
    2 mins
  • Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?

    Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?
    Jan 24 2025
    "I dag sætter vi naturen fri", lyder det fra miljøministeren, da hun lancerer Natur- og biodiversitetspakken tilbage i 2022.
    En kommende nabo til en naturnationalpark ser anderledes på sagen:
    "At lukke importerede dyr inde bag høje, strømførende hegn i allerede eksisterende naturområder skaber ikke mere vild natur".
    I de seneste år er der fra politisk hold igangsat flere initiativer, der skal afhjælpe biodiversitetskrisen, men der opstår ofte konflikter, når konkrete rewilding-projekter implementeres i det danske landskab.
    Vejle Kommune måtte opgive et rewildingprojekt, hvor græssende konik-heste (semi-vild hest, red.) var sat til at lave naturpleje, fordi der var for meget modstand. Tilslutningen til naturnationalparker er ellers stor, viser undersøgelser.
    Når debatten om rewilding er så intens, er det blandt andet, fordi den aktiverer forestillinger og fortællinger, der længe har været definerende for forholdet mellem land og by.
    Læs med, og find ud af, hvor de forskelligartede følelser for naturen stammer fra.
    Rewildede områder er i sagens natur placeret uden for byen. Men samtidig er det også områder, der er forvaltede fra centralt sted af en ekstern enhed.
    Et eksempel er Molslaboratoriet i Mols Bjerge, hvor Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer siden 2016 har levet vildt på 120 hektar til fremme af områdets biodiversitet.
    Laboratoriet er tæt tilknyttet en institution inde i byen, nemlig Naturhistorisk Museum i Aarhus, der driver laboratoriet.
    Der har været stærke reaktioner i lokalsamfundet på Molslaboratoriets arbejde. Blandt andet fra foreningen 'Stop vanrøgt af dyr bag hegn', der har fået stor medieomtale og på Facebook har over 25.000 medlemmer.
    Generelt udspiller debatten sig langs de højspændte skillelinjer mellem civilsamfund og centralstyre, land og by.
    Dét peger ind i en aktuel ambivalens mellem lokal vild natur og en centralt forankret administration - som nu er blevet styrket med staten som naturforvalter i Grøn Trepart. Men det peger også ind i en historisk ladet konflikt.
    Siden den danske industrialisering og medfølgende urbanisering i midten af 1800-tallet har distinktionen mellem land og by manifesteret sig i forskellige levemåder og livsverdener.
    I første halvdel af 1900-tallet blev 'landbo' og 'bybo' for alvor identiteter, som den brede befolkning måtte identificere sig i forhold til.
    Under Danmarks besættelse i 1940-45, hvor der var politisk undtagelsestilstand, og samfundets mulige udformning efter krigen var til debat, kom land-by-identiteterne til diskussion.
    En af dem, der gik aktivt ind i debatten, var Hal Koch - teolog, debattør og demokratiteoretiker. Hans baggrund placerede ham i en ambivalent position på begge sider af skellet:
    Han var udpræget bymenneske og en del af den akademiske elite, men havde samtidig tæt kontakt til landbolivets foreninger.
    I januar 1944 skrev han en kronikserie i Berlingske Tidende, hvor han betegnede skellet i samfundet mellem land og by som et af de vigtigste problemer, der måtte tages hånd om i efterkrigstiden.
    Koch så i samtiden en "omfattende Forskel i Tankegang, Sprog og Levemaade", der kunne føres tilbage til de forskellige vilkår, der prægede livet på landet og i byen.
    Blandt andet beskrev han, hvordan bondens tilværelse "i den nøjeste Kontakt med Naturen, med alt det levende og omskiftelige, med Jorden og Dyrene, med Vejret og Himlen" fordrede en skepsis overfor idéen om, at indgreb og menneskelige foranstaltninger kan løse problemer, der angår eller er forårsaget af naturen.
    Omvendt levede byboeren i en næsten helt og aldeles menneskeskabt tilværelse, der derfor også kunne reguleres ved indgreb og rationel planlægning - hvorfor 'staten', ifølge Koch, da også fremstår langt mere tillokkende for byboeren end for landboeren.
    Kochs karakteristik var allerede noget fortegnet i hans tid, da andelsbevægelsen fra slutningen af 1800-tallet havde gjort dansk landbrug langt mere effektivitets- og markedsorienteret. Indgreb i naturen var en naturlig del af landmandens hverdag...
    Show more Show less
    9 mins
  • Forskere: Den magnetiske nordpol har rykket sig og har kurs mod Sibirien

    Forskere: Den magnetiske nordpol har rykket sig og har kurs mod Sibirien
    Jan 24 2025
    At Jorden er en levende planet i konstant bevægelse, får man blandt andet syn for, når man følger de magnetiske poler.
    Mens de geografiske poler fastholder deres positioner, forrykker de magnetiske poler sig nemlig med tiden, og nu er der nyt om den magnetiske nordpol:
    Den har nemlig officielt rykket sig og har kurs fra Canada, hvor den har haft hjemme i århundreder, og vestover mod Sibirien.
    Det konkluderer en række britiske og amerikanske forskere, der har offentliggjort en ny og opdateret model af Jordens magnetfelt, skriver ScienceAlert.
    Og ifølge forskerne er det opsigtsvækkende nyt:
    "Den nuværende opførsel af det magnetiske nord er noget, vi aldrig har observeret før," siger William Brown fra British Geological Survey (BGS), der står bag den nye model, i en pressemeddelelse.
    "Det magnetiske nord har bevæget sig langsomt rundt om Canada siden 1500-tallet, men i de seneste 20 år har den accelereret mod Sibirien og er steget i hastighed hvert år," fortsætter han.
    Men for omkring fem år siden aftog nordpolens hastighed fra 50 til 35 kilometer om året. Og det "er den største afmatning i hastighed, vi nogensinde har set," forklarer William Brown ifølge pressemeddelelsen.
    Hvis man bruger et kompas eller et GPS-system, er det vigtigt at kende de magnetiske polers placering. Effekten af det magnetiske nords kursskifte på dig og mig er måske ikke så stor, da GPS-systemerne i telefonen og bilen opdateres automatisk.
    For den tungere infrastruktur som fly- og skibstrafikken og militærsystemer er det dog noget, man skal forholde sig til, fortæller William Brown til CNN:
    "Store flyselskaber vil opgradere navigationssoftwaren på tværs af hele deres flyflåde for at indlæse den nye model, og militæret i NATO bliver nødt til at opgradere softwaren i et stort antal komplekse navigationssystemer på tværs af alle former for udstyr".
    Show more Show less
    2 mins