• Nu vil Trump til Mars - men hvorfor?

  • Jan 24 2025
  • Length: 10 mins
  • Podcast

Nu vil Trump til Mars - men hvorfor?

Listen for free

View show details

  • Summary

  • Den tale, en ny amerikansk præsident holder efter sin indsættelse, fortæller normalt om de prioriteter, den nye regering har - det var jo netop derfor, vi i Danmark lyttede så nøje til, om Trump ville nævne Grønland.
    De gjorde han ikke, men til gengæld nævnte han rummet, og det har ikke uden grund vakt en vis opsigt. For det er måske første gang, vi her hører om en voldsom omlægning af det amerikanske rumprogram.
    Helt præcist sagde Trump, at "vi vil forfølge vores åbenlyse skæbne mod stjernerne og sende amerikanske astronauter afsted for at plante det amerikanske flag på planeten Mars".
    Ikke et ord om det store måneprogram Artemis - så hvorfor pludselig tale om Mars i indsættelsestalen?
    Vi vil søge at give et muligt svar, der til slut vil føre os 150 år tilbage i tiden. Men først vil vi se på, hvordan en bemandet rejse til Mars passer ind i det nuværende amerikanske rumprogram.
    For tiden har NASA travlt med Artemis-projektet, hvor man håber på den første bemandede landing på Månen i 2027 eller 2028. Desuden skal rumstationen ISS skrottes i 2030, og det betyder, at man skal omstille sig til måske flere mindre rumstationer bygget af den private industri.
    Men Mars har hele tiden været det endelige, om end et noget fjernt, mål. NASA har ikke for tiden et bemandet Marsprogram, men det blev anset som noget, der tidligst ville blive aktuelt mere end 10 år ude i fremtiden, og som måske kunne føre til en landing omkring år 2040.
    Trump har ikke annonceret et Marsprogram, på samme måde som da Kennedy i 1961 satte det mål, at Amerika skulle sende mennesker til Månen inden udgangen af årtiet, altså dengang inden 1970.
    Det lykkedes kun lige akkurat, og kun fordi NASA i denne periode fik rigeligt med penge.
    Men selv med masser af penge er det næsten sikkert, at det ikke er muligt at landsætte mennesker på Mars inden 20. januar 2029, som er den dag, Trump forlader præsidentposten.
    Men alene det at blive husket som manden, der vil sende USA til Mars, vil være nok til at sikre hans eftermæle.
    Da Kongressen sidder på pengekassen, kan Trump ikke bare sætte et Marsprogram i gang med et dekret, og selv for Trump kan det blive ganske vanskeligt at skaffe de nødvendige midler. Blandt andet fordi mange stater er ganske tilfredse med det nuværende program, der sikrer både arbejdspladser og penge - også selvom man ikke rejser til Mars.
    Elon Musk har altid haft som sit endelige mål at sende mennesker til Mars, og han har som bekendt et meget tæt forhold til Trump.
    Det kan godt være Musk, der har inspireret Trump.
    Meget tyder på, at Trump opfatter rummet som en forretningsmulighed, og derfor meget gerne ser en øget deltagelse af privat industri i store projekter. Her er SpaceX omtrent det eneste firma, der har mulighed for at byde ind på en bemandet Marsrejse.
    Her kan det godt være, at Musk får en allieret i NASA's nye leder Jared Isaacman, der selv er tech-milliardær, og to gange har fløjet som turist i rummet - og endda været på en kort rumvandring.
    Lederen af det nye store rumfirma Blue Origin, Jeff Bezos, har også store rumdrømme, og han er også en af de tech-milliardærer, Trump omgiver sig med.
    NASA's nye leder Isaacman vil sandsynligvis overveje en mulig omlægning af den amerikanske rumfartsorganisations programmer, der giver private firmaer som SpaceX og Blue Origin en større rolle.
    Der har således været tale om at skrotte NASA's egen, men enormt dyre, SLS-måneraket, og måske også Orion-rumskibet, der har haft problemer med varmeskjoldet.
    Det er en vanskelig afgørelse, fordi man jo skal have hurtige afløsninger til begge projekter.
    Det er helt sikkert, at Musk vil melde sig med Starship-raketten, der dog har det ikke helt lille problem, at 3 ud af de første 7 prøveflyvninger er endt med eksplosioner.
    Det er også en ganske vanskelig opgave hurtigt at bygge et rumskib som Orion, der kan vende tilbage til Jordens atmosfære med en fart på 40.000 km i timen fra en rejse til Månen eller Mars.
    Man kan roligt sige, at Musk altid er optimistisk, men ikke...
    Show more Show less
Show more Show less

What listeners say about Nu vil Trump til Mars - men hvorfor?

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available