Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast Por Videnskab.dk arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

Acerca de esta escucha

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Ciencia Hygiene & Healthy Living Política y Gobierno
Episodios
  • Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer?
    May 22 2025
    Guano.
    En flot spansk ord, der beskriver noget mindre flot - fugleekskrementer eller ja, fuglelort.
    På Antarktis, små 1.000 kilometer syd for den sydligste spids af Sydamerika, laver kæmpe kolonier af pingviner så meget guano, at det påvirker klimaet over deres hoveder.
    Det viser et nyt studie publiceret i Communications Earth & Environment.
    Guano indeholder store mængder ammoniak. Det blander sig med andre gasser og bliver aerosoler - partikler i luften - som bidrager til dannelsen af skyer. Skyerne kan potentielt være med til at holde temperaturen nede lokalt og forhindre, at isen smelter.
    På den måde er pingvinernes lort altså med til beskytte dem mod nogle af de klimaforandringer, som igen og igen er udpeget som en trussel for deres levevilkår
    "Lortene kan potentielt booste dannelsen af aerosoler med op til 10.000 gange. Det betyder rigtig meget," siger Teis Nørgaard Mikkelsen, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i luftforurening, til Videnskab.dk.
    Klimaforskerne bag studiet har endnu ikke noget klart bud på, hvor stor en klimaeffekt det har for Antarktis. Men på baggrund af deres fund mener de, at forskere overser naturlige fænomener såsom dyrelort og dannelsen af skyer, når man regner på belastningen af klimaet i anerkendte modeller.
    På den Antarktiske Halvø er temperaturen sølle to grader i gennemsnit - om sommeren. Halvøen ligger fjernt fra menneskelig civilisation og er i det hele taget ikke et særligt ideelt levested for særligt mange dyr.
    "Der er ikke meget liv. Men ude i havet er der fisk og plankton," fortæller Teis Nørgaard Mikkelsen.
    Pingvinerne lever af fiskene, som lever af plankton. Men planktonet har også en anden væsentlig funktion i denne sammenhæng: Det udsender en gas kaldet dimethylsulfid (DMS).
    DMS bliver til svovlsyre i atmosfæren. Når den blandes med ammoniak og dimethylamin (DMA) gas fra pingvinlort, skabes der aerosoler - partikler i luften.
    Disse aerosoler er klynger af kondens på jagt efter vand. Man kan tænke på dem som en slags vand- og fugtmagneter. De suger vand og fugt til sig og kan blive så tykke og tætte, at de kan danne lyse skyer.
    "Det er ikke så mystisk, det de beskriver," siger Teis Nørgaard Mikkelsen om indholdet i den nye videnskabelige artikel.
    "Det er et naturfænomen, som formentlig også kunne ske, hvis man lagde en masse kolort ud på det samme område i Antarktis."
    De lyse skyer, som pingviner er med til at danne, kan reflektere sollys tilbage ud i atmosfæren og dermed sænke temperaturen lokalt.
    Klimaforskerne bag studiet kan ikke sige meget om, hvor stor betydning det har for klimaet i Antarktis. Heller ikke lokalt for det lille undersøgte område på halvøen, hvor der lever omkring 90.000 pingviner. Men:
    "Generelt har skyer en afkølende effekt på det globale klima, og derfor er hypotesen, at forbindelsen mellem pingviner og skyer også kan føre til afkøling af klimaet i Antarktis," skriver Matthew Boyer, der er hovedforfatter til studiet, på mail til Videnskab.dk.
    I første omgang har de bevist, at det sker. Og sandsynliggjort, at det potentielt kan have en stor betydning.
    Men kun i særlige områder.
    Teis Nørgaard Mikkelsen forklarer, at miljøet og naturen i Antarktis er unikt i den forstand, at der er få mennesker og mindre luftforurening end for eksempel i Danmark.
    "Hvis den samme mængde guano var til stede på dansk landbrugsjord eller en dansk kyst, ville vi sandsynligvis ikke kunne måle en effekt. Der er så mange andre forureninger her, der spiller en større klimatisk rolle," siger Teis Nørgaard Mikkelsen.
    Ligesom Teis Nørgaard Mikkelsen mener forskerne bag det nye studie ikke, at det vilde er, at fænomenet sker helt naturligt. Mennesker som landbrugsdyr og planter påvirker det klima, de lever i.
    Matthew Boyer og kollegerne mener, at den væsentlige lektie er, at dataen ikke indgår i gængse klimamodeller.
    Her antager man i stedet, at ammoniakniveauet er meget lavt i Antarktis, fordi der ikke er landbrug eller andre kilder til ammoniak.
    Modellerne overser ...
    Más Menos
    5 m
  • Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj
    May 22 2025
    Det er ikke kun i dag, at børn bliver forkælet af deres forældre med genstande, der kan kigges på, drejes rundt og rystes med.
    For helt tilbage til oldtiden for 4.500 år siden købte forældre legetøj til deres børn, og det ser ud til, at legetøjet blev masseproduceret af professionelle pottemagere. Det peger et nyt studie af danske forskere på, ifølge en pressemeddelelse.
    Forskerne fra Nationalmuseet har fundet 19 rangler, der angiveligt er blevet leget med af børn fra oldtidsbyen Hama i Syrien.
    Ranglerne er udformet med små hulrum fyldt med småsten eller stykker af ler, som rasler, når man ryster dem.
    Derfor kan forskerne ikke udelukke, at legetøjet også kan have haft funktion som et slags musikinstrument.
    Oldtidslegetøjet er lavet med de samme metoder, som datidens professionelle keramikere brugte, når de frembragte lerkrukker.
    Forskerne vurderer, at legetøjet formentligt har været sat i en form for masseproduktion og solgt på markedet.
    "Det viser jo, at forældre i oldtiden elskede deres børn og investerede i deres velvære og sansemotoriske udvikling, præcis som vi gør i dag," forklarer Mette Marie Hald, der forsker i arkæologi på Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
    Fundet er det største hidtil, når det gælder rangler fra hele det mellemøstlige område. Dog mener forskerne, at der kan være mange flere rangler eller andet oldtidslegetøj gemt under jorden derude.
    Derfor håber de, at deres forskning vil kunne gøre det lettere for andre arkæologer at finde flere rangler eller legegenstande i fremtiden.
    Más Menos
    2 m
  • T. rex har indtaget Lolland: Se det kæmpe skelet blive samlet
    May 22 2025
    For 67 millioner år siden ville et væsen på vores størrelse flygte så langt væk fra hende som overhovedet muligt.
    Men tirsdag kunne en flok konservatorer slet ikke holde fingrene fra Trinity, den 11,6 meter lange Tyrannosaurus rex, hvis skelet i år udstilles på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark på Lolland.
    Ifølge en pressemeddelelse fra Evolutionsmuseet er Trinity dog ikke kun til pynt. Professor Nizar Ibrahim og hans team fra University of Portsmouth i England skal nemlig undersøge hendes kranie og blandt andet blive klogere på, hvor hårdt hun kunne bide med sine 25-30 centimeter store tænder.
    Det omrejsende skelet, der var udstillet på Statens Naturhistoriske Museum i 2020, var senest at finde i Schweiz, hvor samme forskerteam undersøgte, hvilke skader og sygdomme T. rex'en kunne have haft.
    Trinity står udstillet på Evolutionsmuseet i resten af 2025 i selskab med skeletterne fra en stegosaurus, en triceratops, en camarasaurus og en Archaeopteryx.
    Nedenfor kan du se, hvordan det foregik, da Trinitys 293 knogler (som i virkeligheden stammer fra tre forskellige T. rex-skeletter) blev samlet på Evolutionsmuseet.
    Más Menos
    1 m
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones