Episodios

  • Supersyn med lukkede øjne: Kontaktlinser lader mennesker se infrarødt

    Supersyn med lukkede øjne: Kontaktlinser lader mennesker se infrarødt
    May 23 2025
    Højteknologiske kontaktlinser er fast inventar i fantasifulde spionfilm, men hidtil er det ikke blevet til det store i virkeligheden.
    Nu kan det være ved at ændre sig, for kinesiske forskere fra University of Science and Technology of China har udviklet kontaktlinser, der tillader mennesker at se infrarødt lys, der normalt er usynligt. Endda med lukkede øjne.
    "Det virker overbevisende, og det er ikke noget, jeg har hørt om før," siger Jesper Hjortdal, der er overlæge i øjensygdomme og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
    "Med linserne på kan man for eksempel modtage budskaber, der er gemt i blink af infrarødt lys - som en slags morsekode. Det er jo interessant," fortsætter han.
    Kontaktlinserne virker uden strøm. De er forsynet med særlige nanopartikler, der udsender synligt lys, når de rammes af infrarødt lys. Det kan for eksempel være lys med bølgelængder som det, der udsendes af mange fjernbetjeninger.
    I et forsøg beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Cell kunne forsøgspersonerne stadig se alting omkring sig på normal vis, når de havde linserne på, for de er gennemsigtige for synlig lys. Men de kunne også se, når forskerne tændte for infrarøde lysdioder.
    Infrarød stråling kan bedre trænge igennem vores øjenlåg end synligt lys kan det, så forsøgspersonerne oplevede, at det var en fordel at lukke øjnene, når det gjaldt om at opfange det infrarøde lys.
    Forsøgspersonerne kunne godt udpege den retning, det infrarøde lys kom fra. Men de kunne ikke danne sig et egentligt billede af omgivelserne, som de tager sig ud i infrarødt.
    Teknologien kan altså ikke give nattesyn på samme måde som de night vision goggles, der blandt andet bruges i militæret, eller de infrarøde kameraer, som redningstjenester kan bruge til at finde et nødstedt menneske på havet om natten. I hvert fald ikke endnu.
    Det skyldes blandt andet, at det synlige lys, der udsendes fra nanopartiklerne som reaktion på infrarødt lys, sendes videre i vilkårlige retninger. Derfor ender det også lidt tilfældigt på nethinden, hvor lyset opfanges af synscellerne. Det infrarøde syn bliver dermed sløret.
    "Nanopartiklerne virker som små, lokale lyskilder, der ligger i kontaktlinsen på overfladen af hornhinden. De sender det synlige lys i alle mulige retninger, og det bliver noget rod rent optisk. Lyset bliver ikke fokuseret ind på nethinden," som Jesper Hjortdal forklarer det.
    Som kontaktlinserne fungerer nu, er det begrænset, hvad de kan bruges til. Man kan måske forestille sig hemmelige agenter eller soldater, der modtager beskeder, uden at andre bemærker det, men det virker lidt søgt.
    "Det er svært at se anvendelser for almindelige mennesker. Så skal teknologien i hvert fald forbedres i en grad, så man kan slippe for at slæbe rundt på nattesynskikkerter," siger Jesper Hjortdal.
    Men de kinesiske forskerne arbejder på sagen. De vil gøre kontaktlinserne mere følsomme og forsøge at ændre nanopartiklerne, så de sender det synlige lys videre i samme retning, som det infrarøde lys blev modtaget fra.
    En anden løsning kunne være at forsyne linserne med mikroskopiske optiske fibre, der sørger for at sende lyset i den rigtige retning mod nethinden. Så bliver det muligt at se, hvor det infrarøde lys kom fra.
    Det kan føre til kontaktlinser, der giver os den ekstra sans, som visse dyr allerede har. Dyr som myg, vampyrflagermus og visse slangearter er i stand til at sanse infrarød stråling, så de bedre kan lokalisere andre dyr.
    Der er selvfølgelig også den mulighed, at man helt dropper kontaktlinserne og i stedet belægger nethinden med nanopartiklerne. Det har forskerne da også tidligere gjort med mus, men det er et voldsomt indgreb, som de fleste nok ville frabede sig.
    Más Menos
    4 m
  • Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer?

    Pingvinlort danner skyer over Antarktis: En overset beskyttelse mod klimaforandringer?
    May 22 2025
    Guano.
    En flot spansk ord, der beskriver noget mindre flot - fugleekskrementer eller ja, fuglelort.
    På Antarktis, små 1.000 kilometer syd for den sydligste spids af Sydamerika, laver kæmpe kolonier af pingviner så meget guano, at det påvirker klimaet over deres hoveder.
    Det viser et nyt studie publiceret i Communications Earth & Environment.
    Guano indeholder store mængder ammoniak. Det blander sig med andre gasser og bliver aerosoler - partikler i luften - som bidrager til dannelsen af skyer. Skyerne kan potentielt være med til at holde temperaturen nede lokalt og forhindre, at isen smelter.
    På den måde er pingvinernes lort altså med til beskytte dem mod nogle af de klimaforandringer, som igen og igen er udpeget som en trussel for deres levevilkår
    "Lortene kan potentielt booste dannelsen af aerosoler med op til 10.000 gange. Det betyder rigtig meget," siger Teis Nørgaard Mikkelsen, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i luftforurening, til Videnskab.dk.
    Klimaforskerne bag studiet har endnu ikke noget klart bud på, hvor stor en klimaeffekt det har for Antarktis. Men på baggrund af deres fund mener de, at forskere overser naturlige fænomener såsom dyrelort og dannelsen af skyer, når man regner på belastningen af klimaet i anerkendte modeller.
    På den Antarktiske Halvø er temperaturen sølle to grader i gennemsnit - om sommeren. Halvøen ligger fjernt fra menneskelig civilisation og er i det hele taget ikke et særligt ideelt levested for særligt mange dyr.
    "Der er ikke meget liv. Men ude i havet er der fisk og plankton," fortæller Teis Nørgaard Mikkelsen.
    Pingvinerne lever af fiskene, som lever af plankton. Men planktonet har også en anden væsentlig funktion i denne sammenhæng: Det udsender en gas kaldet dimethylsulfid (DMS).
    DMS bliver til svovlsyre i atmosfæren. Når den blandes med ammoniak og dimethylamin (DMA) gas fra pingvinlort, skabes der aerosoler - partikler i luften.
    Disse aerosoler er klynger af kondens på jagt efter vand. Man kan tænke på dem som en slags vand- og fugtmagneter. De suger vand og fugt til sig og kan blive så tykke og tætte, at de kan danne lyse skyer.
    "Det er ikke så mystisk, det de beskriver," siger Teis Nørgaard Mikkelsen om indholdet i den nye videnskabelige artikel.
    "Det er et naturfænomen, som formentlig også kunne ske, hvis man lagde en masse kolort ud på det samme område i Antarktis."
    De lyse skyer, som pingviner er med til at danne, kan reflektere sollys tilbage ud i atmosfæren og dermed sænke temperaturen lokalt.
    Klimaforskerne bag studiet kan ikke sige meget om, hvor stor betydning det har for klimaet i Antarktis. Heller ikke lokalt for det lille undersøgte område på halvøen, hvor der lever omkring 90.000 pingviner. Men:
    "Generelt har skyer en afkølende effekt på det globale klima, og derfor er hypotesen, at forbindelsen mellem pingviner og skyer også kan føre til afkøling af klimaet i Antarktis," skriver Matthew Boyer, der er hovedforfatter til studiet, på mail til Videnskab.dk.
    I første omgang har de bevist, at det sker. Og sandsynliggjort, at det potentielt kan have en stor betydning.
    Men kun i særlige områder.
    Teis Nørgaard Mikkelsen forklarer, at miljøet og naturen i Antarktis er unikt i den forstand, at der er få mennesker og mindre luftforurening end for eksempel i Danmark.
    "Hvis den samme mængde guano var til stede på dansk landbrugsjord eller en dansk kyst, ville vi sandsynligvis ikke kunne måle en effekt. Der er så mange andre forureninger her, der spiller en større klimatisk rolle," siger Teis Nørgaard Mikkelsen.
    Ligesom Teis Nørgaard Mikkelsen mener forskerne bag det nye studie ikke, at det vilde er, at fænomenet sker helt naturligt. Mennesker som landbrugsdyr og planter påvirker det klima, de lever i.
    Matthew Boyer og kollegerne mener, at den væsentlige lektie er, at dataen ikke indgår i gængse klimamodeller.
    Her antager man i stedet, at ammoniakniveauet er meget lavt i Antarktis, fordi der ikke er landbrug eller andre kilder til ammoniak.
    Modellerne overser ...
    Más Menos
    5 m
  • Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj

    Oldtidens LEGO: Forskere finder 4.500 år gammelt, masseproduceret legetøj
    May 22 2025
    Det er ikke kun i dag, at børn bliver forkælet af deres forældre med genstande, der kan kigges på, drejes rundt og rystes med.
    For helt tilbage til oldtiden for 4.500 år siden købte forældre legetøj til deres børn, og det ser ud til, at legetøjet blev masseproduceret af professionelle pottemagere. Det peger et nyt studie af danske forskere på, ifølge en pressemeddelelse.
    Forskerne fra Nationalmuseet har fundet 19 rangler, der angiveligt er blevet leget med af børn fra oldtidsbyen Hama i Syrien.
    Ranglerne er udformet med små hulrum fyldt med småsten eller stykker af ler, som rasler, når man ryster dem.
    Derfor kan forskerne ikke udelukke, at legetøjet også kan have haft funktion som et slags musikinstrument.
    Oldtidslegetøjet er lavet med de samme metoder, som datidens professionelle keramikere brugte, når de frembragte lerkrukker.
    Forskerne vurderer, at legetøjet formentligt har været sat i en form for masseproduktion og solgt på markedet.
    "Det viser jo, at forældre i oldtiden elskede deres børn og investerede i deres velvære og sansemotoriske udvikling, præcis som vi gør i dag," forklarer Mette Marie Hald, der forsker i arkæologi på Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
    Fundet er det største hidtil, når det gælder rangler fra hele det mellemøstlige område. Dog mener forskerne, at der kan være mange flere rangler eller andet oldtidslegetøj gemt under jorden derude.
    Derfor håber de, at deres forskning vil kunne gøre det lettere for andre arkæologer at finde flere rangler eller legegenstande i fremtiden.
    Más Menos
    2 m
  • T. rex har indtaget Lolland: Se det kæmpe skelet blive samlet

    T. rex har indtaget Lolland: Se det kæmpe skelet blive samlet
    May 22 2025
    For 67 millioner år siden ville et væsen på vores størrelse flygte så langt væk fra hende som overhovedet muligt.
    Men tirsdag kunne en flok konservatorer slet ikke holde fingrene fra Trinity, den 11,6 meter lange Tyrannosaurus rex, hvis skelet i år udstilles på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark på Lolland.
    Ifølge en pressemeddelelse fra Evolutionsmuseet er Trinity dog ikke kun til pynt. Professor Nizar Ibrahim og hans team fra University of Portsmouth i England skal nemlig undersøge hendes kranie og blandt andet blive klogere på, hvor hårdt hun kunne bide med sine 25-30 centimeter store tænder.
    Det omrejsende skelet, der var udstillet på Statens Naturhistoriske Museum i 2020, var senest at finde i Schweiz, hvor samme forskerteam undersøgte, hvilke skader og sygdomme T. rex'en kunne have haft.
    Trinity står udstillet på Evolutionsmuseet i resten af 2025 i selskab med skeletterne fra en stegosaurus, en triceratops, en camarasaurus og en Archaeopteryx.
    Nedenfor kan du se, hvordan det foregik, da Trinitys 293 knogler (som i virkeligheden stammer fra tre forskellige T. rex-skeletter) blev samlet på Evolutionsmuseet.
    Más Menos
    1 m
  • Kan man gå sig i form med et gåbånd på kontoret?

    Kan man gå sig i form med et gåbånd på kontoret?
    May 22 2025
    Sidder du for meget og for stille på arbejdet?
    Så føler du dig måske fristet til at investere i et gåbånd - en mindre og lettere udgave af løbebåndet.
    Ifølge forskerne er det dog ikke en mirakelkur mod at sidde stille.
    Solfrid Bratland-Sanda er professor ved Institut for Friluftsliv, Idræt og motion ved Universitetet i Sydøst-Norge. Hun mener, at gåbåndet kan være nyttigt:
    "Hvis et gåbånd får dig til at bevæge dig mere og sidde mindre, får du mange af de samme sundhedsmæssige fordele, som du gør med rolig gang," siger hun.
    Hun fortæller dog, at brug af et gåbånd ikke kan give store sundhedsmæssige fordele i en rigtig arbejdssituation, fordi man går så langsomt.
    "Hvis du ønsker metaboliske sundhedsmæssige fordele (tiltag til at modvirke hjertekarsygdomme, slagtilfælde, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes, red.), kan det være lige så effektivt at tage trappen i stedet for elevatoren eller holde walk-and-talk-møder udendørs.
    I 2021 gennemførte forskere et metastudie af personer, der havde en form for løbe- eller gåbånd under deres skrivebord.
    Forskerne så på båndenes effekt på energiforbruget, siddetiden og sundheden hos voksne med et stillesiddende arbejde.
    I metaanalysen indgik 13 forskellige studier, der blev udført på 6 arbejdspladser og i 7 laboratorier med i alt 351 deltagere.
    Forskningen viste, at gåbåndene øgede energiforbruget med 105 kalorier per time og reducerede siddetiden med knap 2 minutter i timen i arbejdsmiljøerne.
    Men forskerne kunne ikke dokumentere en effekt på BMI, blodtryk eller kropsfedt. Forskerne konkluderede derfor, at der er behov for mere forskning.
    Ulf Ekelund er professor ved Institut for Idrætsmedicin ved Norges Idrætsskole. Han er enig i, at et gåbånd kan øge energiforbruget. Han er dog skeptisk over for, hvor effektivt det er på længere sigt.
    "For at gåbåndet kan levere sundhedsmæssige fordele, skal man gå i et moderat til hurtigt tempo. Det er ikke altid foreneligt med kontorarbejde på arbejdspladsen."
    Ulf Ekelund mener, at gåbånd bør ses som et tillæg til og ikke en erstatning for anden fysisk aktivitet.
    "Efter at folk har motioneret, tænker de ofte, at de har gjort det så godt, at de ikke behøver at bevæge sig mere i hverdagen."
    Ulf Ekelund håber ikke, at folk fravælger andre former for motion i hverdagen, hvis de bruger et gåbånd. Han er dog mere positiv over for at bruge et gåbånd derhjemme i fritiden.
    "Hvis du bruger et gåbånd, mens du ser en film, kan du lettere justere tempoet. Det gør gåbåndet mere effektivt, og du kommer til at bevæge dig på et tidspunkt, hvor du ellers ville have siddet stille."
    Solfrid Bratland-Sanda understreger, at det er vigtigt at finde en balance.
    "Som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger: Al bevægelse tæller - også bevægelse på et gåbånd."
    Solfrid Bratland-Sanda opfordrer folk til at tænke på gåbåndet som ét af mange værktøjer til daglig fysisk aktivitet.
    "Nogle vil elske det og bruge det ofte, mens andre vil føle, at det er spild af penge. Det vigtigste er at finde en bevægelsesform, der virker for netop dig," slutter hun.
    Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    Más Menos
    3 m
  • Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen

    Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen
    May 22 2025
    Omkring 1,7 millioner.
    Så mange mennesker dør hvert år på grund af antibiotikaresistens.
    Det bliver betragtet som en trussel for den globale sundhed, for antibiotika bruges til at behandle en lang række infektioner, der kommer fra bakterier. Det kan være lungebetændelser, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.
    Antibiotika er også en forudsætning for, at vi kan operere og skifte nedslidte dele ud i vores kroppe, efterhånden som vi bliver ældre.
    "Antibiotika er jo den søjle, hele sundhedssystemet er bygget op på," siger Peter Søgaard Jørgensen, forsker ved Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet.
    "Vi bruger antibiotika overalt. Så hvis det stopper med at virke, er det et ganske stort problem."
    Derfor er det også godt nyt, at et nyt studie peger på, at der faktisk er indsatser, der virker for at gøre bakterierne mindre resistente over for antibiotika.
    "Vores undersøgelse fortæller en historie om håb og handlekraft. Hvis lande handler beslutsomt, kan de faktisk gøre en forskel," siger Peter Søgaard Jørgensen, der er førsteforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Global Public Health.
    "Det kan godt være, det tager tid, og at der skal meget til, men det kan faktisk lade sig gøre," siger han og tilføjer:
    "Og det er et positivt resultat."
    Det er Frank Møller Aarestrup, professor og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet, der også selv forsker i - og har vundet priser for - at bekæmpe antibiotikaresistens, enig i.
    "For mig ser det ud til at være et rigtig fornuftigt studie. Og det tyder jo på, at det, at man gør noget, faktisk har en effekt, selv om det kan være vanskeligt at se det, mens man er i det," siger han.
    Det er Patrick Munk, der også forsker i antibiotikaresistens ved DTU, enig i.
    "Det viser, at vi kan stole på landene, når de siger, at de gør noget for at bekæmpe antibiotikaresistens - og at det giver så stort et udslag, det havde jeg ikke regnet med," siger han.
    Ifølge studiet kræver det følgende for at bremse antibiotikaresistens på nationalt plan:
    overvågning af antibiotikabrug
    regulering af antibiotika (hvilke man må bruge og ikke bruge - og til hvad)
    forebyggelse af resistens ved at forebygge sygdom (for at mindske bruget af antibiotika)
    forbedring af hospitalshygiejne
    koordinering af indsats på tværs af menneskers sundhed og husdyrproduktion (indsatser, der går på tværs af sektorer)
    investering i nye behandlingsstrategier
    Det kræver altså, at lande arbejder systematisk med problemet.
    "Der findes ingen enkelt handling, som er en 'silver bullit'-løsning (en simpel løsning, red.)," siger Peter Søgaard Jørgensen.
    Studiet viser, at en håndfuld lande er førende og tager det nødvendige handlingsniveau for at have en bedre chance for at se reduktioner i antibiotikaresistensen.
    I 2016 var disse lande Holland, Norge, Sverige og Storbritannien.
    I 2023, seks år senere, ligger Danmark helt i top blandt Japan, Frankrig og Malaysia.
    "Generelt ser vi, at to tredjedele af landene har øget deres indsatser på området fra 2016-2023. Vi ved dog ikke, hvad det kommer til at medføre i forhold til mindskning af antibiotikaresistens i fremtiden," siger Peter Søgaard Jørgensen.
    Det kræver yderligere forskning at vurdere effekterne af indsatsniveauer i 2023.
    Derudover peger studiet på, at selvom det globale samarbejde fortsat er essentielt, har lande mere magt end tidligere antaget til at reducere antibiotikaresistens gennem nationale indsatser, mener Peter Søgaard Jørgensen.
    "Resultaterne sender et klart budskab til politikerne: Tiden til at handle er nu," siger han og uddyber:
    "Ved at tage evidensbaserede skridt kan regeringer beskytte deres borgere og samtidig bidrage til den globale kamp mod resistente infektioner."
    Patrick Munk påpeger dog, at netop fordi antibiotikaresistens er et globalt problem - ligesom klimaforandringerne - er det ikke nok, at vi gør så meget her i Danmark. Vi er stadig afhængige af, at andre lande også gør en indsats.
    "Bakterierne er så irriterende, for ...
    Más Menos
    4 m
  • Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval

    Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval
    May 21 2025
    Marsvinet er Danmarks mest almindelige hval. Men den lille tandhval kan være svær at få øje på.
    Den kan blive op til 1,8 cm lang og vejer 50-70 kg - så den er nogenlunde på størrelse med et voksent menneske. Dens grå farve giver til gengæld rigtig god camouflage, så den falder i ét med vandoverfladen.
    Vi bad derfor danskerne om hjælp til at finde den.
    I en periode på fire år undersøgte vi, om vi kunne kortlægge marsvinets udbredelse i farvandene omkring Fyn gennem 'borgervidenskab' (citizen science) - altså ved at få helt almindelige mennesker til at indsamle videnskabelige data.
    Projektet er udført i samarbejde med SDU Citizen Science, Fjord&Bælt, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, DR P4 Fyn, Nationalpark Vadehavet og ikke mindst klubben Kerteminde Vinterbadere - hvor det hele startede.
    I denne artikel ser vi tilbage på vores forskningsprojekt, som nu er rundet af efter fire år i bølgerne - og på den store forskel det gjorde, at danskerne var med.
    Vi begynder i Kerteminde Fjord.
    I takt med, at teknologien udvikler sig, gør hvalforskningen det også. Her har droner vist sig at være en uvurderlig hjælp, fordi de giver os mulighed for at optage videoer af vilde marsvin uden at forstyrre dem.
    Men havet er stort, og for at vide, hvornår marsvinene befandt sig i netop Kerteminde Fjord, havde vi brug for mere hjælp.
    Det er her, vinterbadeklubben i Kerteminde kommer ind i billedet. Klubben har et perfekt udsyn til fjorden, så i april 2018 bad vi vinterbaderne om at holde øje med marsvin.
    De engagerede medlemmer blev hurtigt en vigtig del af projektet.
    Når de observerede marsvin i vandet under deres daglige dyp, meldte de det straks via appen Marine Tracker, som var specielt udviklet til projektet.
    På den måde fik vi forskere værdifuld viden om, hvor og hvornår vi havde størst chance for at opsnappe marsvin med droner - alt sammen takket være vinterbadernes deltagelse.
    Siden gjorde vi appen tilgængelig for alle, og mellem 2019 og 2022 blev der med danskernes hjælp indsamlet i alt 7.755 troværdige observationer (blandt andet kontrolleret for dobbeltgængere) af marsvin omkring Fyn.
    Observationerne blev indrapporteret af vinterbaderne, lystfiskere, sejlere - og andre helt almindelige borgere. Brugerne kunne vælge mellem tre typer observationer:
    'Enkelt marsvin'
    'Flere marsvin'
    'Mor & kalv'
    Størstedelen af observationerne var omkring større havnebyer. Men der blev også rapporteret om mange i mindre befolkede områder, især i det sydlige Fyn - områder, der tidligere ikke var kendt som væsentlige habitater for marsvin.
    De indsamlede data har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvor i de fynske farvande marsvinene konkret lever deres liv - og hvornår de er i bestemte områder.
    Særligt observationerne af mor-kalve-par om sommeren antyder, at det sydlige Fyn kan være et vigtigt yngleområde. Det peger på, at netop dette område er særligt vigtigt at have fokus på i bevaringsindsatser, som vi også har fortalt om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.
    Vores studie viser, at borgervidenskab ikke bare er en hjælp til forskere - det er et effektivt og værdifuldt supplement til de traditionelle forskningsmetoder (som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen).
    Når vi forskere inddrager engagerede borgere, kan vi indsamle langt flere data over længere tid og fra steder, vi ellers sjældent når ud til.
    Det åbner for en mere nuanceret forståelse af for eksempel adfærd og udbredelse. Og det kan inspirere både forskere og naturinteresserede borgere til at samarbejde om at skabe ny viden.
    Data fra vores projekt har ikke kun kortlagt marsvin omkring Fyn. Den har også allerede bidraget til videre forskning. Blandt andet i et studie, der undersøger, hvordan delfiners tilstedeværelse påvirker marsvins adfærd i Svendborg Sund, og i studier omkring interaktionen mellem mor og kalve samt andre adfærdsstudier (for eksempel dette og dette).
    Det viser, hvordan citizen science ikke blot producerer data - men skaber en platform for videre forskning...
    Más Menos
    6 m
  • 'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor

    'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor
    May 21 2025
    Kærestesorg river ikke kun i sjælen - den sætter sig i hele kroppen.
    Som om den følelsesmæssige smerte ikke var nok, viser videnskabelige studier, at et 'knust hjerte' faktisk kan være direkte farligt for helbredet.
    Tidligere forskning fra USA har indikeret, at mænd dør over dobbelt så ofte af 'knust hjerte'-syndrom. Det har derfor været et åbent spørgsmål, om følelsesmæssig stress simpelthen er farligere for mænd.
    Men nu fremsætter et amerikansk forskerhold fra University of Arizona en ny forklaring på, hvorfor 'knust hjerte'-syndromet fører til flere dødsfald blandt mænd end kvinder. Det skriver mediet ScienceAlert.
    De amerikanske forskere har analyseret tal fra intet mindre end 199.890 patienter fra USA i årene 2016-2020.
    Resultaterne viste, at selvom tilstanden faktisk er mere hyppig blandt kvinder, døde flere mænd med tilstanden, nærmere bestemt 11,2 procent af mænd med tilstanden, sammenlignet med 6,5 procent af kvinder.
    Men forskerne udfordrer nu, at forskellen handler om, at mænd mænds hjerter skulle være mere sårbare overfor psykisk stress end kvinders.
    I stedet peger studiet på, at mænd oftere får hjertesyndromet på grund af fysisk stress - for eksempel efter kirurgiske indgreb eller på grund af infektion - og altså ikke i forbindelse med kærestesorg.
    Forskerne spekulerer samtidig i, at mænds hormonelle sammensætning kan gøre dem mere sårbare overfor tilstanden.
    Uanset om forskernes nye hypotese er korrekt, håber de med det nye studie på at udbrede kendskabet til tilstanden, så den i fremtiden kan diagnosticeres og behandles bedre.
    "Den fortsatte høje dødsrate er alarmerende, hvilket indikerer, at der bør laves mere forskning for at finde nye og bedre behandlingstilgange til lidelsen," siger hjertelæge M. Reza Movahed fra University of Arizona til interesseorganisationen American Heart Association.
    Den nye forskning er udgivet i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.
    Más Menos
    2 m
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup